enhver af dem faaer noget lidet? hvorfor ikke dele den i 2 Colonner, at Hr. Arentz kunde læst for den ene? Kjære, lad nu Rodtwitt gjøre det. Og hold for Guds Skyld Confirmation i Høst. Overalt: Jeg siiger Dem som Ven, hvad jeg har imod Dem i det heele: De har skaanet Dem for meget. Heller arbeyde, til vi døe. Mindes De, at de ridende mødte mig ved Ørstens som en rask gammel Mand, at De vilde ladet Jalles prædike, at De paa mit Raad prædikede selv og gjorde Deres Ting saare godt. Dersom opbragt Amue erfarede noget lignende, det jeg som Deres Ven og Broder erfoer, have de da ikke Text at skraale. Kjære, gjør alt, hvad De kan. Den kan meget, som vil alvorlig. Gud styrke Dem“.
Sagen angaaende Provst Bødtker og hans Kapellan fik sin sidste Afslutning ved et Brev fra nogle af Voldens Mænd til Biskopen, som denne under 11te Oktbr. 1800 besvarede saaledes: „Eders Brev uden Datum modtog jeg med Nordre Post sidstleden 4de Oktober. Tid er mig for knap, og ingen Lov befaler mig at vexle Breve med Almuens Mænd, men kun at sende deres Klager – billige eller ubillige – til Vedkommendes Erklæring, og derefter foranstalte det Fornødne gjennem underordnede Provster og Presten. Ikke desmindre svarer jeg dog denne Gang; maatte kun mit Svar stifte godt. I paaanke urettelig nogen Mangel paa min Side. Eders Klage af 1ste Februarii d. A. sendte jeg den 11te do. til Hr. Provst Bødtkers Erklæring. Jeg fik den, men kunde ikke med den være tilfreds paa Eders Vegne, sendte derfor baade Klage og Erklæring den 11te April til Hr. Provst Raade og befalede Provste-Forhør. Jeg kom hjem fra Visitatsen den 11te Augusti og indsendte den 16de Augusti Eders Ansøgning om Hr. Arentz. Men Hr. Provst Bødtkers Ansøgning om Rodtwitt var nedgangen før i min Fraværelse, paategnet af den constituerede Hr. Fleischer. Dito Dato nedsendte jeg Provste-
