for en misnøyet Almue, 3 Breve fra Almuen med denne Post sendes til Hr. Provstens Erklæring, overbeviise mig om, at De spiller Cams, og ikke, som De burde, Sems og Japhets Roulle. Almuens Klager, som ved min Nærværelse blev afgivet, maa jeg idetmindste nu ansee foranledigede ved Deres skjæve Forhold. Dæmpes de ikke ved den Indflydelse, De har vidst at tilvende Dem, saa skal de vist ikke hos mig blive hvilende, men derved gjøres, hvad gjøres bør, og da tør det maaskee lykkes de mindre veltænkende at paaføre Provsten Fortræd, der fremhaster hans Død. Men for Dem vil det nok gandske udelukke Befordrings Vey“.
Det lykkedes ikke Biskopen at bringe Forlig istand imellem Presterne paa Volden, og Klagen maatte altsaa fremmes. Under 11te April fik Provst Baade Ordre til at optage Provsteforhør. Denne, der var Biskop Bruns gode Ven, har vel som denne seet, at der var lidet Gavn for Menigheden i at foranledige den gamle Sogneprest en – maaske dødbringende – Ærgrelse, uaar der dog ikke var Grund til at ønske ham fjernet. I Begyndelsen af August 1800 indkom Forhøret til Biskopen, og om det skriver denne til Provst Baade 29de August: „Du har arbeidet som en Hædersmand med de mange Volds-Mænd og den Gamle forfulgte. Jeg har og gjort mit; nu maa Justitiæ primogenitus Colbjørnsen gjøre Udslaget. Jeg har godt Haab for Oldingen. – – – Sorenskriveren har dog Ære af Concepten. Jeg saae grant den Fliid, med hvilken han havde undveget odiosa“. Biskopen sendte strax Udskriften af Forhøret til Kjøbenhavn, ledsaget af en Erklæring, der maa have gaaet ud paa, at den gamle Sogneprest skulde tildeles en Irettesættelse. Efterat Kancelliet under 13de Septbr. havde fattet en hermed stemmende Beslutning, sendte Biskopen den gamle Provst 26de Sepbr. 1800 følgende „Admonition“: „Til Følge det høy Kongl. D. Cancellies Resolution af 13de dennes paa det over Deres Vel-
