dækkede det ene Øje med Haandklædet, mærkede han, at det andet ikke mere gjorde Tjeneste. Det maa vel have været ved denne Tid (1797), han sendte Bud til Brun, og bad ham om hans Bistand i Bispeembedets Førelse. Han vilde give ham 200 Rdlr. aarlig og selv forbeholde sig enkelte Forretninger, blandt andet Anbefalinger paa Embedsansøgninger. Brun havde Intet mod Lønnen eller Forretningerne at indvende, men vilde ikke indlade sig paa det gjorte Forbehold angaaende Embedsansøgninger. Han maa dog have indrømmet Biskopen Ret til at vælge de Sager, denne selv vilde expedere, thi han skriver 14de Juli 1798 til Provst Baade, der med vedkommende Menighed havde andraget om at faa en opstillet Skoleholder til Klokker: – – „Den virkelige Biskop, Irgens, har Forret til at vælge af Embedets Sagers Expedition, hvad som helst der maatte moere ham, og det skal have moeret ham at skabe Klokkere. Creabundi ville altsaa vende sig til ham, og creati til mig, der hørsømmeligen skal indregistrere dem i de hellige Ruller“.
Kort før denne Tid (1795) er det, at Biskopens Datter skulde giftes med Philip Fleischer, Sogneprest til Nykirken. Bispen vilde selv holde Brudetalen, men han var nu næsten ganske blind og kunde saaledes ikke selv oplæse Ritualet. Han sendte Bud til Stiftsprovsten med Bøn om at tjene ham med denne Oplæsning. Brun gav til Svar, at han havde lovet sig ud til en Ven paa Landet, og at han ingen anden Dag kunde afse end netop denne. Et nyt Bud mødte samme Svar. „Jeg vil ikke være hans Klokker“, sagde han, „han har to ordinerede Sønner, som kan hjælpe ham med denne Oplæsning“. Visselig var dette sandt, og Bispen har muligens ogsaa ved en saadan Familiehøjtid ønsket det, men troet, at det vilde støde Brun, naar han ikke fik en Proformaanmodning.
Brun foretog nu de biskopelige Visitatsrejser i Stiftet. Paa en saadan sad han en Dag ved Middagsbordet i Lekangers
