ubekjendt. Enfin jeg faaer ikke Prinsen i Tale, Carl er i Slesvig, Hauch i Lyngby. Brandt kommer Kl. 5, og det skal forblive ved et Cancelliebrev. Ellertzen [den Skipper, med hvem Brun skulde rejse hjem til Bergen] kommer Kl. 10. Jeg følger med imorgen Aften, dersom Colbjørnsen tillader. Den 16de Kl. 8 hos Colbjørnsen. Han bør bie, til Carl kommer, saa faaer han dette omgjort. Nei! det er for lidet, det jeg søger, at jeg skulde skaffe mig Brandt til decideret Fiende. Jeg vil ikke tage Afsked med ham, af min Reise skal han forstaa min Misnøyelse, og hvis ikke, da forklar De ham den. Jeg vil heller have den plaisir at lade Prinserne vide, at hvad jeg søgte, hvad de begge lovede mig, fik jeg ikke. Det blev derved. Til Fredrichsberg Kl. 5, og der hos Kronprinsen følgende. Jeg er kommen for at aflægge min underdanigste Taksigelse for den Naade, jeg er vis paa D. Kongl. Høyhed har villet bevise mig. Jeg høstede ikke denne Gang Frugt deraf, men den kan en anden Gang være herlig at have Adgang til. Brandt meddeler kun et Cancellie-Brev, men uvist, om dette Cancellie overlever Mossin. Desuden søgte jeg allerunderdanigst om Adjunction, det er, jeg søgte om legitimeret Navn paa, hvad jeg i 10 Aar har været, og hvad jeg nu i 10 Aar kan komme at blive, jeg fik det ikke. Jeg faaer da være nøyet med hvad jeg er, og vil være glad i den Tanke, at Deres K. Høyhed har dog haft Naade for mig. Jeg reiser i Aften og ønsker, den gode Gud vil beskjærme og velsigne deres Kgl. Hhd og det ganske Kongehuus. Prinsen, betuttet og nu ikke forberedt af Carl, afbrød 3 Gange min korte Tale med dette Spørgsmaal: er der ellers nogen Ting, man kan tjene Dem i? og 3 Gange svarede jeg: jeg anbefaler mig underdanigst Deres kongl. Hhds Naade. Jeg reiste Kl. “.
Det var fremdeles graat imellem Brun og Biskopen, men denne blev nu gammel. Paa en Visitatsrejse stod han en Morgen og vadskede sit Ansigt foran Spejlet. Da han be-
