Decbr. 1689, efter hvilket Stiftsprovstiet skal følge Domkirkens Sognekald, og tilføjer derhos følgende: „Inderligen ønsker Jeg, at en retsindig, sagtmodig og duelig Mand maatte vælges til dette vigtige Embede, hvilken med Tillid kunde betroes de Embeds Forretninger, til hvilke min tiltagende Alder og aftagende Kræfter, om Gud vil forlænge mit Liv, kunde herefter gjøre mig mindre skikket. Blandt de, som i dette Stift kunde ved saadant Valg komme udi Betragtning, bør fornemmelig Sognepresten til Korskirken Hr. Johan Nordahl Brun erindres. Som ældste Sogneprest er hand konstitueret at forrette Stifts-Provste-Embedet, medens samme er vacant; hans gode Embede Gaver og priselige Omhu for de fattige have erhvervet ham de flestes Agtelse og Kjærlighed, om noget kunde mangle udi Lovkyndighed, formenes, det vil ved hans bekjendte Forsigtighed og hans kraftige Ærekjærhed erstattes; saa der kan haabes, at Embedet vil ved ham vel blive betjent, og Domkirkens Menighed vel fornøjet ved hans Forflytning til samme“. Ved Siden heraf nævner Biskopen Provst Peter Daniel Baade i Borgund som en „velstuderet, velbegavet og derhos lovkyndig Mand“, Provst Rørdam i Kingservik og Sogneprest Hjorthøy paa Sund. Der fortælles, at Biskopen ingenlunde ønskede Brun, hvis „kraftige Ærekjærhed“ vel lettelig kunde komme til at besvære den gamle Biskop, der ogsaa paa sin Maade havde Noget af denne Egenskab. Af de 4 opstillede Kandidater skal han have ønsket Baade ved sin Side, men han vidste, at denne, saavelsom de to andre Landprester ikke ønskede at fordyttes til Byen. Underligt synes det nu, at hen saa varmt anbefaler Brun til et Embede, som denne aldrig havde tænkt at søge, og man fristes til at spørge, om Biskopen virkelig skulde være uvidende om, at Brun ikke vilde forlade den Menighed, hvis Sogneprest han nu havde været i 19 Aar, af hvilke han havde levet de 13 under Biskop Irgens. Det
