danne Omstændigheder ikke kunde negtes ham. Han fik den da ogsaa[1].
Da Brun kom til Kjøbenhavn, lik han Audiens hos Kronprindsen. Efter nogen Indledning og efter at være forestillet for den unge Kronprindssesse, kom han frem med sit sende Ærinde, og Prindsen spurgte efter hans Examenskarakter og Alder. Brun manglede ikke Svar. „Det er 30 Aar, siden jeg tog Embedsexeamen, og det er vel usikkert, om jeg nu kan bedømmes efter den Maalestok, man dengang lagde paa mig. Jeg prædiker i Holmens Kirke paa Søndag“. Han prædikede baade den Søndag og dere, og hans Ros blev baaren i Folkemunde. Han kom tilbage til Bergen, og om hans Rejse hørtes Intet 3dje April 1793 døde Stiftsprovst Messin. Det var den Tid Skik, at Provsterne vare sine underordnede Presters Skifteforvaltere, og den konstituerede Efterfølger indtraadte da naturligvis i denne Egenskab, naar en Provst afgik ved Døden. Biskopen sendte Bud til Brun med Anmodning om, at han vilde gaa hen og forsegle Mossins Bo. Brun negtede, thi det tilkom den konstituerede Stiftsprovst. Irgens sendte et nyt Bud uden at nævne Noget om Stiftsprovstiet. Brun henholdt sig til sit forrige. Biskopen maatte da sende ham Konstitutionen som Stiftsprovst[2], hvorpaa Brun indtog sin Stilling som Skifteforvalter, og paa den derpaa følgende Søndag forkyndte Mossins Død for hans Menighed[3].
Da dette var skeet, anmeldte Biskopen 12te April 1793 Mossins Død for Kancelliet, og han fandt sig ved denne Anledning beføjet til at minde om det gamle Reskript af 21de
- ↑ Saaledes lyder Fortællingen om dette Møde. I den af Biskopen skriftlig meddelte Rejsetilladelse heder det, at Reisen skulde foretoges i et for Brun og hans Familje vigtigt Anliggende.
- ↑ Der staar vistnok i Biskopens Kopibog, at Brun blev konstitueret samme Dag, Mossin döde, men umiddelbart foran staar en Skrivelse til Kancelliet, dat. 6te April.
- ↑ Hellige Taler, I. p. 341 ff.
