og ærbødige Tanker administrerede. Vaager for Skriftestolen, at Ingen dertil bliver uden Prøve og Bodfærdighed admitteret. Vaager for Herrens Hus, hvorudi Guds Naades Husholdning er given Eder til Menighederne, at Tyven ikke gives Leilighed til at indbryde for at myrde Sjæle og ødelægge. Vaager for Guds Ager og Kornland, hvilke ere Eder overleverede til at besaa med en uforkrænkelig Sæd, som er Guds levende Ord, at Fienden ikke faar Anledning til at saa Klinten iblandt Hveden. Vaager for Herrens Vinbjerge, over hvilke I ere satte at være Vogtere, at Rævene ikke finder Frihed og Tilladelse at fordærve Herrens Vingaard. Vaager for de kongelige allernaadigste Forordninger, som Eder blive tilstillede, at de efter Eders allerunderdanigste Pligt bliver hørsømmelig efterlevede, thi de sigter til Guds Æres Udbredelse og den sande Christendoms Forfremrnelse udi Hans kongl. Majestæts Riger og Lande. Vaager for Eders Embede, at det ikke skal blive lastet. Vaager for Eder selv, at I, som prædiker for Andre, ikke selv skal blive forskudt. Vaager, aldrig glemmende det Regnskab, hvilket Enhver skal gjøre for de ham anbetroede Sjæle. Ja, vaager, betænkende, at Mange vogte paa Eder.
2. Det kan ikke blive forsvarligt, dersom det ydermere paaklages, at med Gudstjenestes Forretning skulde nogen Prædikedag opholde over Tiden, undtagen at Presten kan blive henkaldt til de Syges Betjening, thi de Fleste af Menigheden haver de længste Veie til Kirken, og særdeles de Gamle finder største Besværlighed, særdeles paa Vinterens korteste Dage, dersom de finder, at med Gudstjenestes Forretning sker af Presten noget Ophold over Tiden, hvorfor det bliver fornødent, at Gudstjenesten bliver om Vinteren begyndt og dertil sammenringet, naar Klokken er 10, og om Sommeren ved 9 slet, hvorefter den Prest, som ene betjener mere end een Kirke, mager det saa, at Tjenesten saa betids begyndes ved den første Kirke, at der udi den anden Kirke kan begyndes paa den determinerede Tid; jeg haver selv befundet udi min Betjenings Tid alene udi det mig allernaadigst anfortroede Sogn her i Stiftet, at det kan være gjørligt, naar egen Magelighed tilsidesættes.
3. Da saavel Loven som Kirke-Ritualet allernaadigst forelægger den Orden, som følges udi Vor Frue Kirke i Kjøbenhavn, at den skal være efterrettelig for Kirketjenesten overalt i Deres kongelige Majestæts Riger og Lande saavel i Kjøbstæderne som paa Landet, da bliver Presterne erindrede, at ingen halv Messe nogen Søn- eller Helligdag maa bruges, men Gudstjenesten forrettes i den Orden, som Ritualet allernaadigst foreskriver, undtagen den Dag, da Konfirmations-Akten sker, og den halve Messe er tilladt, paadet Presten
