i Fredens Baand og Kapellanerne at vise Sognepresterne den dem tilkommende Lydighed. Sognepresterne advares blandt Andet alvorlig mod den Sedvane at lade Studenter prædike for sig, paalægges at være forsigtige med at vie ubekjendte Folk, se til at holde Indflyttede til at medbringe Udflyttelsesattester o. m. Flere af disse Monita finde Anvendelse endnu i vore Dage. Da Dorph vel ej var uvidende om, at General-Kirke-Inspektionen holdt skarpt Øje baade med Bisp og Gejstlighed, og i de saakaldte Vakte, baade Lægmænd og Gejstlige, især i Kapellanerne, der vilde gjøre sig gjældende, havde talrige Spioner og Rapportører, der fandt aabne Øren, opfordrer han oftere Presterne til at være aarvaagne, besindige og forsigtige. „Presterne have“, ytrer han, „deres Misundere og selvgjorte Fiskaler, som nøje observere al den Leilighed, som kan gives til deres Beskylden, og han beder dem, at selv om Nogen irriteres, han dog ej maa begegne Nogen med Hug og Slag, hvorom meget er talt af Adskillige og troet af Mange“.
Af gjentagne Paamindelser om flittige Husbesøg, om hver Enkelte Skriftemaal, om ej at forkorte de anordnede Psalmer ved Gudstjenesten, om flittig Katechisation, aarlige Provstevisitatser og at holde hel Messe hver Søndag, kan man slutte sig til, at ogsaa i disse Henseender det Gamle truedes med at fortrænges af den nye Friheds og Selvraadigheds Aand.
At ordne Almuskolevæsenet og indrette et Fattigvæsen i Stiftet hørte til Dorphs Fortjenester, men skaffede ham megen Ulejlighed. Den Mængde Kollekter, hvorpaa Frederik V især var gavmild, til Kirkers Opbyggelse og Understøttelse for Nødlidende ved Skibbrud o. s. v., gav den Tids Bisper meget at bestille. Kollekter bleve saaledes tilstedte de Brandlidte i Bergen, Ribe Domkirke til Reparation, ja til at bygge en Kirke i Valachiet.
