Ædle og Velærværdige Hr. Provsten samt Sogneprester og
Medtjenere udi Jarlsbergs Provsti ønskes hjerteligt
Naade med Eder og Fred af Gud vor Fader og den
Herre Jesu Christo!
- Ædle Velærværdige Allerkjæreste Brødre!
At den naadige Gud haver for mig den Alleruværdigste fra første Tid holdt sin naadige Forsyns Øjne aabne, ved det at han annammede mig, da Fader og Moder forlode mig, erkjender jeg med uafladelig Taksigelse: at Gud haver med mig den Allerringeste vist sine underlige Veie, det veed de Velærværdige kjære Brødre i Stiftet, hvilke have kjendt mig og ere kjendte af mig udi 21 Aar, udi hvilke jeg haver ved Guds og min allernaadigste Konges Naade betjent den mig allernaadigst anfortroede og elskværdige Herrens Menighed til Vangs Prestegjeld i Hedemarken, idet at det for 5 Aar siden haver behaget Gud at bøie sin Salvedes Hjerte til den Naade for mig, at kalde mig fra den mig først her i Stiftet anbetroede Menighed, hvilken med ligesaa Bedrøvelse skiltes fra mig, som jeg fra den, efterdi den hos mig, og jeg hos den vare i hverandres Hjerter til at dø og leve tilsammen, og udi sin kongelige Residence-Stad først at betro mig saa anselig, saa kjær og saa dyrebar en Menighed, at den fortjener, at Ihukommelsen bør være hos mig til al Velsignelse indtil sidste Aandedræt, og derefter at tillægge mig der det sidste vigtigere Embede end det første, og tilsidst ikke aleneste ligesaa uformodentlig, som med det tørste, og tilsidst endogsaa mere forunderlig, uden min mindste Tanke dertil, uden Længsel derefter og uden Ansøgning derom, haver allernaadigst anbetroet mig det første og høivigtigste Embede i den geistlige Stand; ligesom jeg erkjender mig at være ringere end alle de Miskundheder og end al den Trofasthed, som Gud haver gjort mod sin Tjenere, ligesaa erkjender jeg min Udygtighed: thi hvo er noksom til disse Ting? Men foruden den Fortrøstning, hvilken jeg haver til Gud, at han, som saa underlig har kaldet og sendt mig, vil gjøre mod mig sin sidste Barmhjertighed bedre end den første, ved at styrke mig til
