den sindige Dorph neppe billigede sin fremfusende Medbroders Fremgangsmaade, saa fejler man neppe, om man antager, at han ligesaalidt billigede den haarde Dom, som Kommissionen feldte 31te Marts 1738, nemlig at Mossin skulde afsættes, betale Sagsomkostningerne og en Mulkt af 350 Rdlr. „Desuden skulde, forat oprette den givne Forargelse, ved Eftermandens (Nikolai Brorson) Interduction Mossins begangne Forseelse tydeligt og med Eftertryk forklares Menigheden“. Da Dorph som Stiftsprovst efter Dommen skulde forklare Mossins Forseelse, skede dette paa en saadan Maade, at man forstod det, som om han vilde advare Menigheden for den nye Prest[1]. Under disse Omstændigheder spaaede man den orthodoxe Dorph ilde; det herskende Parti ved Hoffet ønskede ham udentvivl bort, men han synes at have vedligeholdt sig i Kongens Yndest, som oftere hørte ham prædike i St. Nikolai, lod ham prædike for sig paa Frederiksborg, den 28de April 1736 havde udnævnt ham til Sogneprest ved Frue Kirke og Provst efter Reenberg, og i Anledning af Jubelfesten 29de Novbr. 1736 til Konsistorialraad. Vigtige Begivenheder foregik paa den Tid i den dansk-norske Kirke. 1736 fejrede den dansk-norske Kirke en Jubelfest til Minde om Reformationen, og ved Forordningen af 13de Januar 1736 paabødes Konfirmationens Indførelse. Ved Patent af 1ste Oktbr. 1737 oprettedes General-Kirkeinspektions-Kollegiet, og samtidig døde den 65aarige Christen Worm, som i 27 Aar med Dygtighed havde beklædt Sjællands Bispestol. Akershus’s bekjendte Biskop Peder Hersleb blev nu af Kongen udnævnt til Christen Worms Eftermand. Til at efterfølge Hersleb havde Kongen tænkt at udnævne Peder Hygom, medens han havde tiltænkt N. Dorph den samtidig ledige Bispestol i Aarhus, men Hersleb
- ↑ Helveg d. danske Kirkes Hist. eft. Reform. II. S. 80. Om Religionsstridighederne under Christian VI især i Kjöbenhavn fra 1738 findes en udförlig Fremstilling af Prof. Jens Möller i Mnemosyne, IV, 727–378.
