og sindige Mænd, Ole Hersleb, Bispens Broder og Peder Holst, resid. Kapellan ved Trinitatiskirken, en Stedsøn af den lærde H. Gram, hvis Lære, private Bedetimer, Opbyggelsesforsamlinger, Angreb paa den bestaaende Kirke fandt heftig Modstand af det gamle orthodoxe Parti, som uagtet den Udfejelse, der havde fundet Sted, idet Pietisternes ihærdigste Modstander den gamle theologiske Professor Hans Bartholin 1731 „søgte sin Afsked paa Alderdoms Svaghed“ og døde 8 Aar derefter, og den lærde strengt orthodoxe Nordmand Frederik Nannestad 1732 var forflyttet til Aarhus, dog i Stiftsprovst Morten Reenberg, Sognepresten ved Trinitatiskirken, den heftige Hans Mossin og Konfessionarius Johan Frauen havde vældige Forkjæmpere, der hverken sparede Modstanderne privat eller offentlig fra Prædikestolen. Flere af Pietisternes Høvdinge og især Kapellan Holst fremtraadte med stor Djervhed, saa meget mere som de ved Hove i Kongens højt betroede Mænd, Grev Holstein, Hofprædikant Bluhme o. Fl., havde formaaende Aandsfrænder. Mæglende optraadte Sjællands kloge Biskop Christen Worm. Dorph, der som de fleste af hans Landsmænd, hørte til det orthodoxe Parti, kunde ej undgaa ubehagelige Sammenstød, saa forsigtig han end bar sig ad. Han sad saaledes i den Provsteret, som 24de Januar 1735 dømte den omtalte Holst til Afsættelse, hvorefter han 8de Februar s. A. blev forvist Landet[1]. Ubehageligere endnu for ham var det, da han blev udnævnt tillige med 3 ivrige Pietister Grev Holstein, Presterne Leth og M. Hvid at sammentræde i en Kommission for at dømme sin Kollega, den gamle Mossin, der trods Kongens Forbud fra Prædikestolen vedblev at gaa løs paa Pietisterne og fornemmelig paa sine 2 Kapellaner A. Balsløv og H. Rebling, som han beskyldte for at fare falsk og djevelsk Lære. Uagtet
- ↑ Om denne Provsteret, se Möllers Mnemosyne IV, 354–358.
