prest i det skjønne og store Vangs Prestegjeld paa Hedemarken. 1726 blev han udvalgt til Provst over Hedemarkens og Østerdalens Provsti. Da Kong Christian VI med sin Dronning og Markgrevinden af Culmbach i Aaret 1733 berejste Norge, opholdt han sig under Rejsen til Throndhjem nogle Dage pas Hamargaard i Vangs Prestegjeld. Hr. Dorph blev nu tilsagt at holde Kabinetsprædiken paa Hamargaard 6te Søndag i Trinitatis[1], og denne Prædiken behagede Kongen saa vel, at han ej alene ved sin Hofmarskalk tilsagde ham sin kongelige Naade, men gav ham Befaling til at indlevere sin Prædiken til Kongen, naar han paa Hjemrejsen kom til Laurvig. Medens Kongen var paa Rejsen til Throndhjem, indløb Efterretning om, at Mag. Peder Hunderup, Sogneprest til St. Nikolai Kirke i Kjøbenhavn, var død, hvorpaa Kongen overraskede Dorph ved uventet at sende ham Kaldsbrev til St. Nikolai, dateret Laurvig 28de August 1733. I Marts 1734 kom hen til Kjøbenhavn, hvor han Søndag dom. oculi blev indset af den bekjendte Stiftsprovst Magister Morten Reenberg. Forholdene i hans nye Stilling vare imidlertid ej greje. En pietistisk Vækkelse havde fundet Sted og fandt endnu Sted i Kjøbenhavn, som ved Dorphs Ankomst var delt i to store Lejre. I Spidsen for det pietistiske Parti stod den lærde Enevold Evald, Professor Reuss, der begge vare ældre
- ↑ Nylig förend han holdt denne Prædiken, blev han höjlys Dag seet gaaende fra Hamargaard i fuld Ornat. Lieutenant Egeberg, som boede strax ved Hamar, og forbi hvis Hus han gik, blev med sine Husfolk saa forundret ved at se Presten tilfods en halv Mil fra Prestegaarden, at han næste Dog rejste til Presten for at erfare, hvad han igaar havde at bestille i Prestedragt paa Hamar. Hr. Dorph forsikrede og vilde med sine Folk bevise, at han ej havde været af sit Hus, Lieutenanten derimod svor og tilböd med sine Folk at bevise, at han af dem var seet gaaende forbi hans Hus. – En anden Gang blev han seet dobbelt paa Priædikestolen af to fornemme troværdige Damer, der gjerne med Ed vilde stedfæste sit Vidnesbyrd. Gjessings Jubellærere 1, 505, hvor hans Biografi findes.
