Stevkampe; men iøvrigt udmærkede deres Gjæstebud sig ved en umaadelig Æden og Drikken, og afbrødes ikke sjelden, naar Øllet steg Mændene til Hovedet, ved blodige Slagsmaal og Drab. Den gamle Skik, at Slagsbrødre indfandt sig ubudne ved Gildet forat prøve Styrke eller yppe Kiv, vedligeholdt sig, og Straffebestemmelsem „Om de Mænd, som gaar ubudne i Gjæstebud“ indtager endnu i Christian IVs Norske Lov et eget Kapitel. Hvor raa Omgangstonen var endog hos de højere Stænder, derom vidner blandt Andet Christian IVs Opførsel i Bergen, hvor han og hans Stalbrødre efter et godt Drikkelag „af stor Lystighed sloge alle Vinduerne ind og Bagerovnen itu“ hos deres Vært[1], samt Bisp Arrebos berygtede Proces, hvorunder det oplystes, at Bispen i flere Lag havde kysset Kvinderne, sunget uanstændige Viser og selv slaaet Trommen an til Dands[2]. – Byerne vare endnu med Undtagelse af Bergen af saa liden Betydning, at de neppe fortjene særegen Omtale. I den nævnte By, der allerede i den senere Middelalder[3] var kommen i stort Vanrygte, maa Sederne ogsaa nu have været i paafaldende Grad tøjlesløse og vilde. Den sammenlignes oftere med Sodoma og Gomorha, og dens sørgelige Ry trængte endog ned til Danmark, hvor Palladius beder: „Gud give os en stadig Fred, at vor naadige Herre Kongel. Mayest. maatte engang dæmpe det formaledidede Horeri og Skjørlevnet, som sker udi Bergen udi Norge, der den menig Mand baade Læg og Lærd give Klage paa“[4], Det fordærvelige Exempel udgik, som man
- ↑ Hofnagels Optegnelser i Norsk Mag. II, 172; jfr. Norsk Saml. I, 27 f.
- ↑ Daaes udförlige Beretning i Thjems Stifts gejstl. Hist. S. 75 ff.
- ↑ Keyser: Kirkehist. II, 425; Munch: Det norske Folks Historie. II, 2 S. 354 f.
- ↑ Palladii Visitatsbog og Fortale til Katekisme for norske Sogneprester. Absalon Pederssons Kapitelsbog i Norsk Mag. I, 324, 348 og flere Steder.
