Side:Theologisk Tidsskrift for den evangelisk-lutherske Kirke i Norge - Niende Bind (1866).djvu/113

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
109
Om den norske Almues Dannelse eft. Reformationstiden.

længst tabt al Sands for deslige Sysler; blandt Ætlingerne af det engang maaske mest læsende Folk i Europa[1] var en Bonde, som kunde læse, et Særsyn. Den ikke ubetydelige religiøse Literatur, som Reformationen kaldte tillive i Danmark, kunde derfor ikke blive af umiddelbar Betydning for den almindelige Dannelse; og den middelbare, man kunde være tilbøjelig til at tilskrive den, som forelæst af Prest eller Degn, formindskedes i alt Fald meget ved Bøndernes utilstrækkelige Kjendskab til det danske Sprog. En Bog af hvilketsomhelst Indhold var vistnok en stor Sjeldenhed blandt Almuen; og selv af Bibel- og Psalmebog, hvilke man – for dog at bevare de til den almindelige Gudstjeneste nødvendige Exemplarer – fandt det fornødent at smede til Degnestolen[2], gaves der, med Undtagelse maaske af en enkelt Rigmands, neppe andre inden Menigheden end Kirkens og tildels Prestens. Om Bibelen vide vi dette med Bestemthed, da Regnskaberne over Trykningsomkostningerne ved Christian IIIs Bibeloversættelse af 1550 udvise, at der af denne Udgave kun kom 96 Exemplarer til Norge. Prisen var ogsaa saa høj, at den alene af den Grund ingen almindelig Udbredelse kunde finde. 5 Daler i den Tids Penge eller, som Prisen i 1555 var paa Gulland, 10 Tdr. Rug, Byg og Hvede for en enkelt Bog var mer, end Bonden lettelig afsaa, selv om han havde

    til at læse og skrive saavel Karlmænd som Kvindfolk, og holdes unge Drenge til at lære deres Lovbog udentil og holde paa Ryggen baade Hænder og skifte den ganske Lovbog udi sine Bolker og derefter skille og skifte hvert Kapitel udi nogle Punkter“. Norges Beskrivelse (1567 1570) Norsk Mag. I, 99: jfr. R. Keyser: Nordmændenes Videnskabelighed og Literatur i Middelalderen i „Efterladte Skrifter“ I, 24.

  1. P. A. Munch: Det norske Folks Hist. III, 1025. 1029. Chr. Lange: Klosterhist. S. 286 Anm.
  2. S. Fredrik den IIs, Tiden ret betegnende Kongebrev af 1569, der medfulgte Hans Thomissöns Psalmebog, hvilken derved autoriseredes som den i Riget ene brugelige; kirkehist. Saml. I. 437 ff., sml. Norsk Mag. II. 97. 246.