Katekisation, som i denne Tid omtales, neppe mer end en simpel Overhøring, og det varede endnu længe, inden den formaaede at hæve sig til en ordentlig Udvikling af Lærebegrebet. – Til de almindelige Prædikener besad man gode Forbilleder i Palladius’s, Tausens og Hemmingsens Taler, der ere simple, letfattelige Udlæggelser af den foreliggende Text efter den saakaldte analytiske, diegetiske eller textuale Methode, hvorefter Texten selv er det Thema, der Trin for Trin gjennemgaaes og forklares. De svare ganske til sin Hensigt at oplyse og belære – og til en Tids Krav, hvori selve Gudstjenesten maatte blive mere at betragte som et Middel til Undervisning end som en ordentlig Andagtsøvelse. De fleste af Presterne vare imidlertid ligesaa udygtige til at anvende nogensomhelst Methode, som til overhovedet at levere en selvstændig, ordentlig Tale. Man hjalp sig da med Oplæsning af en Postil, hvilket Ordinantsen tillader – formodentlig i den rigtige Erkjendelse af, hvor vanskeligt det vilde blive at faa Sognekaldene besatte, og hvor lidet man turde haabe at kunne have noget Valg. Den Skik at fare Postillen med sig op paa Prædikestolen blev vel snart sagt hemmet ved gjentagne Synodalbeslutninger[1]; derimod blev det fremdeles tilladt, ja befalet Presterne at have en Postil, hvoraf de kunde lære sine Prædikener udenad, forat de, som det hedder: „eadem de iisdem semper propter auditorum captum dicere queant“[2]. Saa lidet vi end i Almindelighed
- ↑ Pontopp. Ann. III, 290. 339. 372. 406 o. s. v.
- ↑ Pontopp. Ann. III, 471. 501. sml. Norsk Mag. I, 358 Af saadanne Postiller vare vel de almindeligste: Hans Tausens, trykt i Magdeburg 1539, skreven, som det i Fortalen hedder, „for at ramme enfoldige Folks Tarv og synderlig de Sognepresters, som en grov og enfoldig Undervisning have Behov“; Nils Hemmingsens, paa Latin 1561 og paa Dansk ved Rasmus Rerav 1576, og Luthers Huspostil, oversat af
Thjems Stifts geistlige Hist. S. 7f), at Katekismen skal prædikes daglig i Throndhjems By de förste 14 Dage af Advent.
