Side:Theologisk Tidsskrift for den evangelisk-lutherske Kirke i Norge - Niende Bind (1866).djvu/106

Denne siden er ikke korrekturlest

102

A. V. Heffermehl,

1 Aar, og der ingen Examen var forbunden med dem, maa de nærmest betragtes i Lighed med et Kursus ved et praktisk-theologisk Seminarium, og kunne efter Datidens lidet flittige Studeremaade ikke mærkeligt have forøget Vedkommendes positive Kundskaber. Betydeligere Forandring indtraadte først, efterat ved Forordninger af 27de Marts og 7de Novbr. 1629 og 9de Januar 1635 en ordentlig theologisk Examen og dermed forbunden praktisk Prøve vare indførte^[1].

Ganske i Overensstemmelse med denne ringe theoretiske Fordannelse stod, efter hvad vi kunne se, ogsaa Presternes praktiske Dygtighed. Den kateketiske Kunst var endnu overalt i Europa i sin første Barndom, og Intet tyder hen paa, at den norske Gejstlighed i denne Henseende stod over sin Tid. Palladius giver i sin bekjendte Bog for norske Sogneprester ret gode Anvisninger til Børnelærdommens Behandling^[2], og enkelte Bisper, f. Ex. Jørgen Erikssøn af Stavanger, Anders Foss i Bergen og Isak Grønbech i Throndhjem, toge sig med stor Iver af Sagen^[3]. Dog betyder den

↑ J. H. Rördam: Den theol. Embedspröve siden Reformationen i Ny kirkehist. Saml. II, 619 ff. Jfr. A. C. L. Heiberg: Om Beskaffenheden af den i Kirkeordinantsen befalede Presteexamen, i Theol. Tidsskr. ved Scharling & Engelstoft, VI, 1 H. 180 ff. Absalon Pederssön sees som Læsemester ved Skolen i Bergen at have læst over Melanchthons „loci communes“ og N. Hemmingsens „de methodis et ratione concionandi“. (Norsk Mag. I, 197 f.). En Prest i Sogn, der befandtes at være „skröbelig i sin Bog og forsömmelig i sin Studering“, forordnes som Lærebog „loci communes Palladii“, en Bog der egentlig er skreven for Lægfolk, og hvis oprindelige Forfatter er Albert Giöe (Göye). Norsk Mag. I, 358.
↑ Heiberg: Theol. Tidsskr. ved Scharling & Engelstoft II. 2 H. 69 ff. De forskjellige Udgaver of denne for den norske Kirkehistorie ret mærkelige Bog s. Danske Saml. ved Chr. Bruun o. Fl. I, 82 ff.
↑ Norsk Theol. Tidsskr. II, 249. 25i. Norsk Mag. II, 96. 239. Pontopp. Ann. 3, 198. Norsk Registrant. 3, 623. Paa dette sidste Sted befales ved Kongebrev af 3die April 1601, formodentlig paa Forestilling af Isak Grönbech, der her den Ros at heve indfört Katekisation i sit Stift (Pontopp. Ann. det anförte Sted, og L. Daae:

[1] J. H. Rördam: Den theol. Embedspröve siden Reformationen i Ny kirkehist. Saml. II, 619 ff. Jfr. A. C. L. Heiberg: Om Beskaffenheden af den i Kirkeordinantsen befalede Presteexamen, i Theol. Tidsskr. ved Scharling & Engelstoft, VI, 1 H. 180 ff. Absalon Pederssön sees som Læsemester ved Skolen i Bergen at have læst over Melanchthons „loci communes“ og N. Hemmingsens „de methodis et ratione concionandi“. (Norsk Mag. I, 197 f.). En Prest i Sogn, der befandtes at være „skröbelig i sin Bog og forsömmelig i sin Studering“, forordnes som Lærebog „loci communes Palladii“, en Bog der egentlig er skreven for Lægfolk, og hvis oprindelige Forfatter er Albert Giöe (Göye). Norsk Mag. I, 358.

[2] Heiberg: Theol. Tidsskr. ved Scharling & Engelstoft II. 2 H. 69 ff. De forskjellige Udgaver of denne for den norske Kirkehistorie ret mærkelige Bog s. Danske Saml. ved Chr. Bruun o. Fl. I, 82 ff.

[p102-3] Norsk Theol. Tidsskr. II, 249. 25i. Norsk Mag. II, 96. 239. Pontopp. Ann. 3, 198. Norsk Registrant. 3, 623. Paa dette sidste Sted befales ved Kongebrev af 3die April 1601, formodentlig paa Forestilling af Isak Grönbech, der her den Ros at heve indfört Katekisation i sit Stift (Pontopp. Ann. det anförte Sted, og L. Daae:

[1]

[2]

[3]