Side:Theologisk Tidsskrift for den evangelisk-lutherske Kirke i Norge - Niende Bind (1866).djvu/105

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
101
Om den norske Almues Dannelse eft. Reformationstiden.

forblive i deres Embeder[1]. Men selv efterhaanden som disse afgik ved Døden eller paa anden Maade fjernedes, vedblev Tilstanden at være mislig. Naar vi undtage de forsvindende faa, der ved Udlandets Universitetet[2] havde Anledning til at erhverve sig en højere videnskabelig Dannelse, vare Presternes Kundskaber i Almindelighed af den allertarveligste Beskaffenhed. Den Undervisning, som meddeltes af Læsemesteren ved de ved Domkirkerne bestaaende Skoler, var ialmindelighed hverken vidtgaaende eller grundig, og den befalede Examen for Bispen i Overensstemmelse dermed saare mild, saaat der lige til det 16de Aarhundredes Udgang – med Undtagelse af lidt Kjendskab til den praktiske Theologi og Latinen – neppe fordredes større theologisk Viden af den ansættendes Prest end den, der nu kræves af en almindelig flink Almueskoleholder. Christian IVs Norske Kirkeordinants af 1607 indskjærper for Norges Vedkommende en ældre kongelig Forordning af 1569, der tidligere rimeligvis kun for Danmark har været af videre Betydning: at Ingen maatte ordineres, før han havde studeret nogle Aar ved Kjøbenhavns eller et andet Universitet og var „skilt derfra med Rectoris gode Testimonio“. Da disse Studeringer ved Universitetet imidlertid som tiest ikke udstraktes over

  1. Christian IIIs Brev til Eske Bilde i denne Anledning; se Lange: Klosterhist. 1ste Udg. S. 768; jfr. Keysers Kirkehist. II, 833.
  2. Norsk Saml. I, 72 f. Til det af Lange ber Bemærkede vil jeg kun tilföje, at Wittenberg aldrig blev den „norske Ungdoms Hjem“, men at Rostocks 1419 oprettede Universitet var og blev „Norges Universitet i Udlandet“. Paa den af H. Rördam (Ny kirkehist. Saml. I, 456 ff.) givne Fortegnelse over dansk-norsk Studerende i Wittenberg finder man mellem Aarene 1502–1565 kun 3 Nordmænd; og at Sögningen til Rostock fra Norge ikke har aftaget för ind i det 17de Aarhundrede, da disse Rejser til Udlandet i Almindelighed ophörte, fremgaar ligeledes af den af Lange selv paa det anförte Sted givne Matrikel, naar man sammenligner Antallet af de för og efter Reformationen indskrevne.