standige inden Afløsningen overhøres i de „10 Bud, Troen og Fadervor“, „svare til de Spørgsmaal, der gjordes dem om Nadveren“ og i det Hele undervises efter deres „Nødtørftighed“[1]. Ordinantsen henlægger Skriftemaalet i Stæderne til Løverdagsaften, men paa Landet til Søndagsmorgen. Da det imidlertid efter denne Ordning kun blev liden Tid levnet Overhøringen, end sige Undervisningen, befaler Christian IV i den vidtløftige Forordning af 27de Marts 1629, at Enhver, der vilde nyde Nadveren, skulde indfinde sig hos Presten nogle Dage før Kommunionen, forat hans christelige Liv og Kundskab kunde blive tilbørlig prøvet, og at man skulde paase, at der ikke paa en Gang mødte Flere til den hellige Handling, end at de kunde blive ordentlig underviste. Ved samme Lejlighed bestemmes udtrykkelig, at ogsaa de Gamle skulde kunne og forstaa „idetmindste Katekismens Ord“. Selvforskyldt Uvidenhed i Børnelærdommen straffedes ligesaavel som fortsat grov Usedelighed med Kirkens Ban, hvorefter Vedkommende i Tilfælde, at han ikke forbedrede sig, skulde underkastes den verdslige Øvrigheds Straf, der ifølge den bestaaende Lovgivning kunde stige lige til Landsforvisning I hvilken Alder den første Altergang plejede at Ende Sted, er ikke ganske afgjort. Jørgen Erikssøn af Stavanger bestemte, at Ingen maatte kommunicere, inden han var 12 Aar gammel[2], den samme Alder altsaa, hvori under Katholicismen enhver Døbt skulde kunne sit Fadervor
- ↑ P. Palladius: Om lönligt Skriftemaal, efter A. C. L. Heiberg i Theol. Tidsskr. ved Scharling & Engelstoft IV. 1 H. 128. 130: jfr. Synodalbeslutningerne i Pontopp. Ann. III, 295. 372. 513. I Ordinantsen findes kun den almindelige Fordring til Skriftebarnet, at det skal kunne sin Börnelærdom og svare til de Spørgsmaal, som gjøres til det om Nadveren.
- ↑ A. Faye: Om Jörgen Erichsön. Norsk Theol. Tidsskr. II, 249.
af 1395 til Bönderne i Thelemarken. Se R. Keysers Kirkehist. II, 428. P. A. Munchs Det Norske Folks Hist. II, 2, S. 357.
