Mag. Niels, hvori han ligeledes beraaber sig paa Statholderens Opfordring. Den lyder, som følger:
- „Salutem in Domino!
Clarissime Magister Niels Svendsen! Jeg erindres af en hans Excell. Hr. Statholders sær Skrivelse om den Skjændsel og haarde Tale, som mellem Eder og Mag. Trugels Nielsen senesten udi Kirken saavel som paa Kapitelet udi min og menige Kannikers Bivær og paahør forefaldt, hvilken til Manges Forargelse er bleven spargeret og den ganske gejstlige Stand til megen Præjudice udført, idet ikke aleneste Hosstaaende, men og omkringstaaende Eders mellemhavende uærlige og forargelige Tale, Ord og Gjensvar have med Forandring og ikke ringe Forargelse anhørt, saa at det, som var tilovers paa den Tid udi Kjødet, syntes at leve efter menneskelige Begjæringer og ikke efter Guds Vilje. Da eftersom jeg sligt vederstyggeligt Væsen ikke bør eller længer tør tolerere, vil jeg have Eder efter mit Embede Kraft og Myndighed anbefalet, at I retter Eders Lejlighed derefter at møde 16de Februar førstkommende paa vor gejstlige Consistorio, der i Kannikers og Ministerii Bivær Eders uforligelige og ukjærlige Omgjængelse at ændre og om muligt udslette, Eders haarde og urimelige Tillæg paa begge Sider at forhøre og overhøre, den Uskyldige til Befrielse og den skyldige til Straf, som vedbør, saafremt man Eders ørkesløse Disputaser ikke til Herskabet skal remittere og Eder paa begge Sider desimellem fra Kald og Embede suspendere. Befalendes Eder Gud. Af Oslo Bispegaard 15de Februar 1650.
Henning Stockfledt.“
Den 16de Februar mødte Parterne paa Kapitelshuset, og nærværende vare Bispen, de øvrige Kanniker og hele Præsteskabet. Mag. Trugels klager her over Mag. Niels’s Skjælden i den 3dje December samt over hans Trusel om offentlig at ville beskjæmme ham og forlanger, at vidnerne skulle af-
