høres. Mag. Ambr. Rhodius og Mag J. Madsen erklærede sig villige til at afgive sit Vidnesbyrd, naar de af Øvrigheden afæskedes det. Mag. Niels indlagde skriftlig Erklæring, som oplæstes. Han formaner Bispen „enten ved aabenbare Trykkelse eller anden almindelige Skrivelse for øvrighed og Menighed at fremsætte og oprigtig at lade bevises, hvori denne uchristelige Vederstyggeligheds Forargelse monne bestaa, og hvorfra den monne komme, og hvem de monne være, som saadanne grove Synder og Laster monne angaa, og lade dem sandfærdig overbevises“; og saasandt det er hans Alvor og han som en retsindig Bisp vil søge Guds Ære og den djævelske Synds Afskaffelse, formanes han til at gjøre det med det Allerførste, „thi det skal baade han og Flere vide, at her er en stor, streng, forfærdelig og heftig Guds Ilds Examen, Forargelse og Prøvelse forhaande, og den retfærdige og almindelige Dommer er for Døren, og hans Harpe (sic), Øxe, Skjærekniv, Ris, Sabel og Sigel er udi hans Haand til at afskjære, ødelægge og fordærve Alle dem, som holde ved Løgn, Synd og Uretfærdighed, og som elske og forfremme saadan Uærlighed og saadanne grove Forargelser, som Bispens forbemeldte Brev formelder. Naar nu Bispen efter Embede Pligt gjør dette og for Gud, Øvrigheden og menigheden tilkjendegiver, at jeg er skyldig deri, da skal jeg oprigtig slem dertil, og da skulle de desbedre“ forstaa, hvorfra de grove Forargelser komme“. – Resten af Indlægget indeholder Besværinger over, at Præsternes Klage og hans Svar ej ere kundgjorde øvrigheden og Dom afsagt i Sagen, ligesaa over at Søffren Kjerulds og Mikkel Læuridsens Angivelser ikke ere kundgjorte Øvrigheden, samt at han ej har faaet nogen Kopi af dem saavelsom af sal. Jens Hansens Erklæring derimod. Ligesaa bebrejder han Bispen, at han ikke her anstillet Undersøgelser om det før omtalte Skrift om Knipperdolling &c., „hvem der har givet Aarsag til saadan Vederstyggeligheds
