til, var han en Tyv og Morder, hvortil Mag. Trugels svarede: „Jeg er ingen Tyv eller Morder“, og bad ham lade ham være i Fred, da han ej agtede sig at være hans Reformation undergiven. Mag. Niels erklærede endvidere, at, havde det ej været for de Enfoldiges og Frommes Skyld, vilde han den søndag (25de sønd. efter Trinit.) have gaaet af sin stol og i Menighedens Nærværelse offentlig beskjæmmet ham for hans Prædiken, og var det ikke for Forargelses Skyld, vilde han ikke søge Kirken for at høre Mag. Trugels’s Prædiken. – Det angives ikke, hvilken Anledning det var, som denne Dag havde ført Kannikerne sammen i Kirken; rimeligvis vare de forsamlede til den daglige Gudstjeneste; ifølge Ordinansen Fol. 74,b skulde nemlig de residerende Kanniker „hver Dag synge udi Choret af den hellige Skrift og Guds Ord“.
Dette Skjænderi var dog for grovt; ikke nok med, at Bispen og Kannikerne vare tilstede, ogsaa andre Folk, heder det, „hørte med Forundring og ikke ringe Forargelse“ paa denne Ordvexling. Den almindelige Forargelse var det vel og, som bragte Statholderen til i en Skrivelse af 14de Jan. 1650 at opfordre Bispen til at bringe Sagen til en Endskab. Allerede Dagen efter, den 15de, udfærdigede Bispen ifølge denne Paamindelse en Skrivelse til Mag. Trugels, hvori han beklager den hos Menigheden vakte Forargelse og det præstelige Embedes Forklejnelse, „hvorfor jeg“, siger han, „vil have Eder anbefalet, at I straxens for samme Tillæg Eder og Eders hellige Embede purgerer og ved lovlig Middel saaledes befrier, at Eders Tjeneste uden og inden Kirken uden Forargelse kan tolereres og dependerende ulempe forekommes“, under Trusel af i modsat Fald at indberette Sagen til Kongen og indtil videre at suspendere baade ham og Mag. Niels. – Ifølge denne Befaling indgav Mag. Trugels Klage over Mag Niels, men den findes ikke anført i Procesakterne. En Maaned efter, 15de Februar, udfærdigede Bispen en Skrivelse til
