jeg nu sige, eller, som vor Herre sagde til St. Peder, vig bag mig, Satan, eragtende, at saadan en ublu Guds Tjeners Beskyldning helst paa saadan hellig Sted ikke af nogen god Aand kunde herfor komme. Videre sagde jeg ogsaa, at han saadanne grove Ord faar bevise eller blive en mindre Mand“. – Ambrosius Rhodius gik saa fra dem, men Bispen og Jesse Madsen, som nu vare komne i Kirken, hørte Mag. Niels sige: „Jeg er ingen Satan, du er selv en Satan“. Mag. Trugels svarede: „Hold Munden til! Jeg har Intet med dig at bestille“. Mag. Niels: „Hold selv Munden til, du Tyv og Morder“! – Alt dette foregik i eller ved den Kirkestol, hvor Mag. Trugels sad; da de nu gik over Kirkegulvet for et begive sig til Kapitelshuset, sagde Mag. Niels: „Du har lastet den hellige Mand Jakob Böhms Skrifter; du forstaar dem ikke“. (Dette gjentog han ogsaa paa Kapitelshuset). Mag. Trugels svarede: „De Vederdøberes og Jakob Böhms enthusiastiske Skrifter har jeg en Del læst og maatte være meget vankundig, om jeg slige Drömme og Guds ords Forvrængelse, som derudi findes, ikke skulde forstaa, og mener, at de ikke af noget Guds Barn, som efter Guds ords rene Lære og den augsburgske Bekjendelses rette Mening udi sin Saligheds Kjendskab begrundet er, kunne billiges eller forsvares“. Mag. Niels angreb ham nu, fordi han i sin Prædiken havde sagt, at Modstanderne spottede og tillagde dem Øgenavne, fordi de holdt sig til den hellige Skrift; Mag. Trugels hen- viste ham til flere Steder i Elias Prætorius’s Skrift af 1644, hvori denne spottende kalder dem Bibliodidactos ɔ: Bibellærde, siger, et de gjøre Skriften til Baal eller Afgud med mange Hoveder, at de fortjene Guds Straf for sin afgudiske Skriftkjærlighed o. s. v.[1]. Da de kom pen Kapitelshuset, gjentog Mag. Niels, at hvis han ej vilde navngive, hvem han sigtede
- ↑ Sml. herom Arnold, Kirchen- und Ketzergeschichte, Tom. III, 133, b.
