Vaaben hans Modstander selv havde envist ham, ja som Øvrigheden ved udtrykkeligt Paalæg havde givet ham Ret til at føre.
Denne prædiken gav Anledning til et voldsomt Udbrud af Tvistigheden i selve Kirken den 3dje December 1649. Beretningen om dette Skjænderi gives efter edeligt bevidnede Prov af to tilstedeværende Kanniker, Mag. Ambrosius Rhodius og Mag. Jesse Madsen, sammenstillede med Mag. Trugels’s og Mag. Niels’s egne Beretninger. – Ambrosius Rhodius og Mag. Niels gik den Dag sammen til Kirken; da de vare komne ind, gik de hen til Mag. Trugels, som allerede var ankommen, og hilste paa barm Strax begyndte Mag. Niels at angribe ham for hans Prædiken den 25de Søndag efter Trefoldighed og sagde, at, fandtes der saadanne Mennesker i Menigheden, som han havde straffet i sin Prædiken, og saadanne falske Lærere, som prædikede Løgn i Menigheden, og som løb om i Hosene, saa var det dog Mag. Trugels’s Pligt at navngive dem. „Dertil svarede jeg“, siger Mag. Trugels, „at det ikke var Mag. Niels’s Embede at strede mig for min Prædiken, det tilkom Øvrigheden, og min Prædiken var af de hellige Skrifter og med Skriftens Ord; men, syntes han, at samme Guds Ord (som in genere formelde om Kirkens bedrøvelige Tilstand imod denne onde Verdsens sidste Ende endogsaa formedelst falske Lærere, deres slangeagtige Indsnigelse og i Hus og Menighed Omløbende) har rørt ham, eller han sig skyldig kunde befinde, var det vel og godt for hannem selv til en salig omvendelse, formenendes, at han derfor ikke burde blive vred paa mig eller mig overfalde“. Hertil svarede Mag. Niels, at, hvis han ikke angav dem ved Navn for Øvrigheden, saa holdt han ham for en Tyv og en Morder. „Hvorimod jeg“, siger Trugels, „over saadanne grove Ord fast bestyrtet, omsider med synderlig Betænkende efter lang stiltiende gav til Gjensvar: vig fra mig Satan, det maa
