formenendes, at naar de efter den gamle Drages slangeagtige Greb faar Kvinderne overtalte og fangne udi deres Vildfarelsers Gram og Strikker, at de og vel blive Mændene lettelig mægtige; ligesom Slangen i Paradis først fik og førte Evam fangen til Synd og Ulydighed og saa omsider listigen bragte Adam udi lige overtrædelse og med hende alle deres Efterkommere i Fordærvelse. Lader os derfor adlyde Christi Formaning, dersom Nogen siger til eder: Se her er Christus eller der (Matth. 24, 23. 24). Paa det vi saadan Forførelse næst Guds Hjelp kunde undgaa, skulle vi ved samme Guds naadige Bistand give Agt paa det faste profetiske Ord, som vi have (2 Petr. 1, 19), ligesom paa et Lys, der skinner i en mørk Sted, indtil Dagen fremskinner og Morgenstjernen opgaar i vore Hjerter, betænkendes, at dersom vi ikke annamme Kjærlighed til Sandhed[1], at vi maa blive salige, da truer Gud at sende kraftige Vildfarelser, at vi skulle tro Løgn, hvorfra os Gud naadeligen bevare; derfor lader os dagligen og inderligen udi disse den onde verdsens sidste Tider bede:
Behold os, Herre, ved dit Ord
Og styr mægtig al Satans Mord,
Som Jesum Christ, vor Frelsermand,
ville styrte fra din höjre Hand“!
Trods alle de Citater, hvorved Mag. Trugels vil paavise, at han ikke har sigtet direkte til Mag. Niels, men angrebet Vildfarelserne i deres Almindelighed eller rettere i deres Ophavsmænd, saa kan han dog vel ikke siges ganske fri for at have stejfet ind paa samme Maner, som hans Modstander. Men saavidt, som denne, gaar han dog ikke; det maa ogsaa tale til hans Undskyldning, at han var den Angrebne, og det kan derfor ikke vække Forundring, at han benyttede de Tidsskr. f. den evang.-lutherske Kirke. 1 Bd. 3 H. 18
- ↑ I Randen tilföjet: 2 Thess. 2, 10. 11. læs og 2 Tim. 4. 3. 4.
