Intet, om vore Modstandere spottelige kalde os Bibellærde, som de vilde sige Bibelchristne[1], men sig du, kjære Guds Barn, med Christi Menighed af Psalmen: Herre, dine Ord ere den dyrebar Skat, som du haver efterladt, dem ville vi og gjerne høre“. – Til 23de og 24de Vers: „Vi skulle og, allerkjæreste Guds Barn, næst Guds idelige Paakaldelse tage os vare for alle falske profeter og Lærere, sky og dy dem som en Forgift; thi ogsaa deres Mangfoldighed udi disse sidste onde verdsens Tider vil det foraarsage, at Bedrøvelse skal blive saa stor, som den ikke haver været fra Verdsens Begyndelse, som ogsaa Apostelen Paulus klarlig vidner udi 2 Tim. (3, 1): „Det skal du vide, at der skal i de sidste Dage komme gruselig Tid“. Derfor skulle vi ikke gjøre os den sikker Tanke, at saadanne Forførere ere langt borte eller udenfor Christi Menighed, men det skulle vi os visseligen forsikre, at hvor den gode sæd bliver saaet, der saaes og Klinten formedelst Fiendens indsnigende List, og som det gammel Sprog lyder: hvor Gud samler sig en Kirke, der ville og Modstanderne gjerne have et Kapel, som mærkeligen er at eragte af den Aahenbaringsbogs 2det Kapitel, hvor klarligen formeldes, at udi den Menighed udi Pergamo boede Menighedens Engel, Guds retsindige Tjenere, der som Satans Stol var, det er midt iblandt Kjættere og Forfølgere[2]; thi saa siger Guds Aand: „jeg ved, hvad du gjør, og hvor du bor, der som Satans Stol er; og du holder ved mit Navn og negtede ikke min Tro“. Det Samme mener og Apostelen Paulus, der han skriver til Timotheum udi 3dje Kapitel (2 Tim. 3), som Eders Kjærlighed selv kunne læse, om de falske Lærere, at man skal dy saadanne; af de Samme, siger han, ere de, som løbe her og der i Husene og føre Kvinderne fangne o. s. v.,
