Kjeruld synes ogsaa at have været en temmelig tvetydig Person; efter sin egen Erklæring har han jo opfanget Ytringer af sine Modstandere ved at lytte udenfor Vinduer, og have de udtalt sig for ham saa aabent og saa stærkt om sine ejendommelige Meninger, som han angiver, saa kan man vel ikke forklare det anderledes, end at han har skadet dem med Hensyn til sit eget Sindelag, om ikke ligefrem ageret Spion. Men det maa han da have gjort af egen Drift; man tør ikke beskylde Mag. Trugels for at have havt nogen Del deri, det strider mod hans Charakter, der vel synes at have været myndig og heftig, men ikke lav og snedig. Baade Mag. Niels og Hans Madsen have meget at sige paa Søffren; ifølge den Sidstes Beretning var han født i Aalborg og gift i Lemvig, hvor hans Kone endnu levede; derpaa havde han været i Krigstjeneste, men havde saa rømt med adskilligt laant Guds og var kommen til Christiania, hvor han atter havde giftet sig; Mag. Trugels havde viet ham, og det henstilles til denne, hvorledes han kan forsvare det. Begge søge at svække hans Vidnesbyrd ved at oplyse, at han, saavelsom Mikkel Lauridsen, boede i Mag. Trugels’s Gaard; de stevnede ham, fortælle de, mange Gange paa statholderens Befaling, for at han skulde bevise sine Angivelser, men han havde ikke formaaet det, og de lægge Borgermesterne tillast, at de ikke havde sikret sig hans Tilstedeværelse; „thi da denne letsindige Kompan besindede sig, er han som en Skjælm bortrømt“. Det sees ogsaa af en Ansøgning (i Statholderarkivet) fra hans Hustru, at han drog fra Byen i Begyndelsen af 1650; hun ansøger om kongl. Pardon og sikkert Lejde, for at han kan forsvare sit ærlige Navn og Rygte, og klager over hans Modstanderes Efterstræbelser; hvad der havde bragt ham til at drage fra Byen, siges ikke, men havde han havt ren Samvittighed, saa havde han vel ogsaa turdet blive der; thi at Konen søger om frit Lejde, tyder hen paa, at han af
