Mag. Trugels havde i sin Prædiken sagt, at der i hans Menighed skulde findes Saadanne, „som vilde have Skoler opbrændt, Kirker og Kirketjeneste afskaffet, høje Øvrigheds Autoritet og Myndighed dæmpet og nedlagt“[1], og Mag. Niels beretter, at han endvidere havde erklæret, „at han dennem ingenlunde vilde længere udi Menigheden lide og fordrage, men formedelst øvrighedens Bistand dennem tilrette sætte“ &c. – Strax derefter udkom en liden Traktat, en Oversættelse fra Tydsk, „om de vederstyggelige og gudsbespottelige Enthusiaster og Kjættere Knipperdolling og Jan van Leyden og deres Anhængere“, hvori der gjordes Hentydning til, at saadanne fandtes i Menigheden, og denne opfordredes til at tage sig ivare for dem; dette Skrift, som nu sandsynligvis er tabt, var uden Angivelse af Bogtrykker og Sted, men Mag. Niels tillagde Mag. Trugels det, idet han mente at have fundet hans Navn angivet i Bogen, „dog forblommet Vis udi de undertrøkte latinske Ord: Gloria iiii cultius“; ved Omsætning af Bogstaverne give disse Ord virkelig ogsaa: „Trugillus Nicolai“, hvilket var Mag. Trugels’s lærde Navn. – Herover, siger Mag. Niels, blev Menigheden ikke lidet forarget og forvirret, og paa Opfordring af Nogle af Borgerskabet havde Byens Borgermester og Raadmænd den 12te Februar 1649 tilskrevet Mag. Trugels et Brev, hvori de i opfordrede ham til at nævne disse forargelige Mennesker, at
- ↑ Skulde dette være en Misforstaaelse af Mag. Niels’s Ytring i Juledagsprædikenen, at naar Kirker og Skoler lægges öde, skal dog det Hjerte, hvor Jesus bor, være hans aandelige Bethlehem i al Evighed? – Da Mag. Niels i Modsætning til Tidens Retning lægger saa stærkt Eftertryk paa det indre og, som det synes, ikke havde det rette Syn for den ydre Kirkeordens Betydning, har han vel ofte været inde paa denne Gjenstand, og Sagen hænger maaske saaledes sammen, at enkelte af hans mest fanatiske Tilhængere i sin blinde Iver have gaaet saavidt. Det han mærkes, at lignende Beskyldninger indeholdes i Registret over Elias Prætorius’s (Chr. Hoburgs) Kjætterier.
