Niels kommen tilbage; thi da Statholderen med megen Pomp højtideligholdt denne og, skjønt forgjæves, søgte at insinuere sig hos den ny Konge[1], prædikede Mag. Niels for ham, eller som han selv udtrykker sig: „til Sandhed at lære og tale er jeg alleruværdigste Christi Tjener ... af Gud og øvrighed kaldet ... og har derfor talt Sandhed ogsaa for Kong Frederik den 3dje, da han den 24de August 1648 sad paa sin kongelige Hyldelses Throne“. At Mag. Niels valgtes til denne Ære, skyldes visselig ej hans Kolleger, men rimeligvis Statholderen; forresten kan han maaske have været vel skikket til at holde en saadan Festprædiken, da hans Sprog i det Hele er meget flydende og udmærker sig ved en stor Rigdom paa Ord og Vendinger, hvorvel hans Hang til at ophobe enstydige Ord maatte kræve en stor Livlighed i Foredraget, for at det ikke skulde blive trættende; men den Lidenskabelighed, som raader i al hans Færd, afprægede sig vel ogsaa i hans Foredrag, saa at det vist ikke kan have manglet Kraft og Liv. – Heller ikke senerehen blev der gjort Noget ved denne Præsteskabets Klage, hvor indtrængende og heftig den end var; hvad nu end Grunden dertil kan være, er det ikke rimeligt, at hans Modstandere med en saa myndig og uforfærdet Mand i sin Spidse, som Mag. Trugels, der desuden ogsaa havde Medhold af Bispen, vilde have slaaet sig tiltaals, hvis de ikke havde mødt uovervindelige Endringer mod Klagens Fremme.
Striden fortsattes paa samme Maade, som før, med heftige Udfald fra begge Sider til liden opbyggelse for Menigheden. Især vakte en prædiken af Mag. Trugels Helligtrekongers Dag 1649 Opsigt. Om Indholdet af den haves kun Mag. Niels’s og hans Tilhænger, Raadmand i Christiania, Hans Madsens Beretning. Hans Madsen paastaar, at
- ↑ Holbergs Danmarks Historie. III, 45 og 46.
