„Herr Michel (Pedersen Escholt, Slotspræst) foregav,
at Menigheden her udi Christiania har været hos hannem,
foregivendes bedre at søge Aggers end Christianias Kirke,
efterdi ikke Andet høres udi Christianias Kirke end Scandal
og Affecterne. Samtlige overværendes vare begjærendes, at
den gode Mand Bispen vilde fordædige dem mod Mag. Niels
Svendsens Invektiver contra ministerium og dennem enten
Sag for Forargelsen give eller ogsaa dennem at ville lade
være med Fred, eftersom de ikke længere kunde taale, at
Ministerium saaledes skulde udraabes, som hertildags fast udi
alle hans Prædikener skeet er, eftersom Enhver af dem ej
Andet formener sig at være bevist, end sig christeligen og
forsvarligen at forholde; saa de derfor ydmygeligen er begjærendes,
at deres gode øvrighed efter Ordinansen dennem
vil forsvare, og ham sin Profession efter Fundatsen at abvarte,
som forsvarligt, maatte anbefales udi Rolighed, ministerio,
til hvilket han ej er kaldet, ureformeret og uforagtet,
eftersom de ej kjende ham for deres øvrighed. Dette bekjende
vi Underskrevne samtlig.
| Trugels Nielsen. | Joachim Lobes. | Michel P. Escholt. |
| Pastor & P. | Arc. Aggersh. Pastor Germ. | (dansk Slotspræst). |
| Christen Søffrensen Bloch. | Johan (Pedersen) Koch. | |
| (Kapellan). | Succentor.“ |
Mag. Niels var paa denne Tid fraværende, men senere beklager han sig højlig over dette deres „vemodige Klagemaal imod den Hellig-Aands Straffeprædiken, som han ej har fremført i Løndom, men i Menigheden“; han erklærer det for usandfærdigt og deres Begjæring for utilbørlig, og regner det Hele som en Lidelse for sandheds Skyld.
For det Første blev der nok ikke gjort Noget ved denne Klage, dels paa Grund af Mag. Niels’s Fraværelse, dels vare vel Gemytterne optagne af den Begivenhed, som kort efter fandt Sted, nemlig Frederik den 3djes Hylding. Da var Mag.
