ringe Importans, men det remedere mellem dem selv for Guds Æres og deres Embeds frugtbarligere Forretnings Skyld og Andre til et godt Exempel, ... og dermed skal al Tvist død og magtesløs være, hvormed de alle med stor Taksigelse vare tilfreds“. De foregaaende Citater ere tagne af det skriftlige Forlig, som den 24de April sluttedes paa Akershus Slot og underskreves af Statholderen, Kantsleren, Bispen, de stridende Parter og de andre Kapitelsherrer (Mag. Ambrosius Rhodius, Mag. Henning Stokfleth og Mag. Jesse Madsen).
Men Freden varede ikke længe; trods den udtrykkelige Overenskomst angaaende Prædikeners Trykning lod dog Mag. Niels, som vi have seet, den Prædiken, hvorfor han var bleven Prædikestolen forbudt, trykke; ja han maa sandsynligvis, medens han underskrev Forliget, som dog maatte afskjære ham al Ret til Prædikenens offentliggjørelse i Trykken, allerede have været bestemt derpaa; thi Dedikationen er underskreven 27de April 1643, altsaa kun 3 Dage efter Forligets Afsluttelse. Mærkeligt er det ogsaa, at han dedicerer sit Verk til Hannibal Sehested; thi denne kunde dog visselig ikke være en Mand efter Mag. Niels’s Sind. De stærke Forsikringer, han giver om Sandheden og Oprigtigheden af den Lovprisning, han yder ham, synes ogsaa at tyde hen paa, at han ikke havde den almindelige Mening paa sin Side, og hans naive Erklæring, at han med Forundring har hørt Statholderen erklære, at han vil forsvare Retfærdighed og straffe Uretfærdighed, vidner om, at han har været i nogen Forlegenhed med Gjenstanden. Det synes næsten, som om han ved denne Dedikation har søgt at bestikke Statholderen; denne havde jo ved at bringe Forliget istand ogsaa paa en Maade stillet sig som Borgen for dets Overholdelse og burde saaledes ikke ladet et saadant Brud paa det gaa upaatalt hen. Som man har seet, var Bispen ikke Mag. Niels gunstig; hverken han eller Mag. Trugels vilde visselig have fundet sig i denne hans
