Glæde faa vi ligesom de hellige himmelske Hyrder uforskyldt af Guds Naade, som lod Christus fedes for vor, for min Skyld; derfor skulle vi annamme Naaden og lade den arbejde i os. Vi skulle betænke den store ødelæggelse i Christen- heden, især i de tydske Lande; Grunden dertil er ej Kongers eller Folks Uenighed, men det er en Guds Straf over Vantroen og Ugudeligheden. – Spørger Nogen, hvor skal jeg finde Christus, at jeg kan faa den allerhøjeste Glæde, da vend dit Øje til Texten, og du vil ligesom Hyrderne finde ham i Bethlehem ɔ: Brøds Hus, hvor det himmelske Brød uddeles; alle Steder, hvor Ordet høres og Sakramenterne uddeles, ere et Bethlehem; men det sandeste Bethlehem er et aandeligt levende Menneskes Hjerte; det hjælper Intet at gaa i de herligste Kirker, uden at Hjertet er et aandeligt Bethlehem, hvor Guds Manna, Christi Ord, i Aand og Sandhed ædes og vederkvæger til et aandeligt Liv, hvorom Johannes taler i det 6te Kapitel, hvilket vi med Luther og andre retsindige Lutheraner forklare om Jesu Legemes og Blods aandelige Nydelse ogsaa udenfor Sakramentet. Over disse Jesu Ord (i Joh. 6) forargedes mange endog af hans Disciple; men I skulle ej forarge Eder over, at jeg kalder Menneskehjertet det ypperste Bethlehem; „thi naar andre Kirker og Templer, Akademier og skoler – – med Salomons herlige Tempel lægges øde“, skal dog det Hjerte og den Sjæl, hvori Jesus bor, være hans aandelige Bethlehem i al Evighed. Et saadant aandeligt Bethlehem er dit Hjerte, naar du tror, at Jesus er fedt som Menneske for din Skyld, og „naar han er svøbt udi dit Hjerte med de rette aandelige Klude, Vindel og Svøb, som han vil svøbes, fastholdes, æres og tjenes med – nemlig den sande levende og retsindige Tro“, og naar dit Hjerte er Jesu aandelige Krybbe, „og om man end forfølger dig med haanlige Titler, vederstyggelige Navne og bespottelige Fingerpegelse – og holder dig for et haanligt Vidunder“, saa overvinder du
