der ej heller gives nogen Dag udi disse sidste Tider indtil Verdens Ende, uden der jo ere mange af disse Guds Ords Forvendere, iblandt hvilke der ogsaa ere saadanne at finde, som altid lære og dog aldrig komme til sandheds Erkjendelse, som ere Mennesker med forkrænkede Sind, som due Intet i Troen, om hvilke Guds Aand spaar 2 Tim. 3 og 4“; derfor har han undergivet sin Bog de lærde kjøbenhavnske Professorers Censur, „for at de, som kunde af den skadelistige Satan blive fristede til at gjøre Guds hellige ords Sandhed nogen Modstand, kunde udi saa Maade have desmindre Aarsage til ilde at paatale det, som ved den Hellig Aands Naade af Guds Ord rettelig læres“. – En lignende polemisk Tone gaar gjennem den hele Fortale. – Texten er Luk. 2, 12: „Engelen sagde til Hyrderne: Og det skulle I have til Tegn, I skulle finde Barnet svøbt i Klude og liggende i en Krybbe“. I Indgangen til Textens Forklaring straffer han de mest gjængse Laster i Menigheden. 1) Nogle med den rige og mægtige Nar Nabal søge sin højeste Lyst i et stort Liggendefæ. 2) Andre søge sin besynderlige Lyst og Glæde i at fylde sin Bug med legemlige Spise (derpaa beskriver han med skarp satire slige Fraadsere). 3) Andre hengive sig til alskens Usædelighed, som nu har taget saa meget overhaand. 4) Mange ere og som den meget hoffærdige, opblæste og ugudelige Krop Herman (hvilken dog omsider med sine 10 Sønner kom højere op i Vejret, end han gjerne vilde). I denne Del af Prædikenen er der ofte et helt humoristisk Sving. – Nu begynder den egentlige Forklaring af Texten, som her kortelig gjengives, da man deraf kan se, hvordan Mag. Niels’s Polemik var, og hvorledes han greb Lejligheden for at komme sine Modstandere tillivs; tillige greb denne Prædiken ogsaa ind i Stridens Gang. Inddelingen er: 1) hvorledes vi ved Jesu Fødsel skulle faa den højeste Glæde; 2) hvorfor Mange, endog de, som ofte høre Guds Ord, ikke faa den. – Denne højeste
