Trykken[1] og dedicerer den til den nye Statholder Hannibal Sehested, som han kalder sin „gunstige og udi Jesu Christo meget elskelige Patron“. Som Grund til denne Dedikation angiver han Følgende: „eftersom jeg uden skrømt og Hykleri for den alvidende Gud med en god samvittighed kan bekjende, at jeg nu nogle Gange paa adskillige Tider med Forundring og Hjertens Glæde haver af E. V. hørt Eders gudelige og tænkværdige Ord og Tale med christelige og berømmelige Forsæt til at forsvare og forfremme Retfærdighed og Sandhed og derimod tilbørligen at strede og afskaffe Uretfærdighed og Løgn og det uden nogen Persons Anseelse, saameget – – muligt kan være“, saa har han „til Guds Ære, Christi Sandheds Aabenbarelse og Forsvarelse og den meget fortrængte Menigheds Trøst dediceret ham dette lidet og velmente theologiske Skrift, som af sande christne med Længsel begjæres“. – I Fortalen til Læseren siger han, at Prædikenen, saaledes som han holdt den, vistnok var „med noget færre Ord, dog udi aldeles ligedannet Mening, Form og Maade“ Steg „og udi den folkelige Forsamling var der og Mange, Gud alene Ære, som lode sig samme Prædiken (saavelsom ellers andre, hvilke den værdige Hellig Aand nu paa 3 Aars Tid – – ved mig ringe og uværdige Christi hellige Ords Tjener paa adskillige Tider forkyndet og udtalt) med Hjertens Glæde vel befalde“, og paa: disses Anmodning er det, at prædikenen udgives. – Men „efterdi der aldrig har været nogen Dag, at den gamle Slange Satanas jo har lagt sig efter at formørke, forvende og forkrænke Guds Ord og derfor ogsaa altid har opvakt dem, som med Listighed og Magt har lagt sig efter Guds levende og sande Ords rette Mening at forvende og forkrænke, saa vil
- ↑ Titelen.er: „Aandelige Julebetænkning om den allerstörste Glæde og allerhöjeste Ære at bekomme og beholde o. s. v. Prentet i Christiania af Tyge Nielsen Aar 1644“. Bogen er temmelig sjelden og angives at være den förste, som er trykt her i Landet.
