ganske Dag, og at han havde været ædru; tillige foreviste han godt Testimonium fra Byens Menighed. Det følgende Blad i Protokollen (Fol. 116) er uheldigvis udrevet; at der paa dette Blad har været antegnet de videre Forhandlinger med Mag. Niels samme Dag, sees dels af senere Henvisninger til det, dels ogsaa af Fortsættelsen paa Fol. 117; det heder: „han mente, at Ingen kunde hannem forbyde, dem, han kunde have nogen Trøst af, som frygtede Gud, udi sit Hus at indtage, og dersom kongl. Maj. hannem det forbyde vilde selver, vilde han dog med saadanne have sin Omgjængelse“. Den 18de Oktbr. samme Aar anker Mag. Niels over Protokollationen denne Dag; paa Notarius Mag. Jesse Madsens (den Tid Rector scholæ) Opfordring erklære de tilstedeværende Kanniker, at Sagen var rigtig protokolleret; „Mag. Niels Svendsen vilde ikke hertil rigtig svare ja eller nej, thi han sagde sig ikke saa [nøje] Altsammen nu at kunne erindre, som udi den Proces forefaldt“. Endnu en Gang, flere Aar efter, klagede Mag. Niels over, hvad der denne Dag blev indtegnet i Protokollen: „jeg og mit Hus og flere Christne i Menigheden“, siger han, „bleve den Dag opskrevne i Protokollen, som de, der holdt saadanne uchristelige Forsamlinger, at de ikke burde fordrages, men ganske afskaffes, og derfor ere ogsaa uberygtede Christne som sl. Lorentz Evertsen Stenhugger, Niels Petersen Flensburg, Jon Bergersen Kræmer eller Skolemester &c. (dog udi deres Fravær og paa deres Ryg) indskrevne for saadanne Kompaner, som jeg ikke burde annamme i mit Hus og afsondre mig fra; om hvad heftig samtale der om saadanne Omgjængelser paa vort Kapitelshus er forefalden mellem Mag. Trugels og mig, derom blev langt at skrive; herom kunde Noget læses udi samme Protokol Fol. 116 pag. 2 blandt de Kapitelsacter, som ere forefaldne 23de Februar 1642“. For at have foranlediget denne Indtegning mistænkte han Sognepræsten i Christiania Mag. Trugels Nielsen, og senere hen i
