Hovedgjenstanden. Om dette sidste Afsnit af Mag. Niels’s Liv haves fuldstændige Efterretninger i Pontoppidans Annaler (under Aarene 1651 og 1655); naar man sammenligner de mangfoldige Anklager, som i den Proces fremførtes mod ham, med Katalogen over Hoburgs Kjætterier hos Arnold[1], vil man snart opdage, at Mag. Niels i Et og Alt var Hoburgs Discipel og ikke Weigels, som Pontoppidan og Andre efter ham kalde ham; ialfald var hans Weigelianisme kun paa anden Haand, forsaavidt nemlig Hoburg havde tilegnet sig nogle af dennes ejendommelige Meninger.
Vistnok har Pontoppidan ogsaa nogle Efterretninger om Mag. Niels’s Ophold i Christiania, men det Hele bestaar i to Breve, og han erklærer, at han forresten ikke kjender til den der førte Proces. Disse to Breve haves ogsaa i Manuskript i det deichmanske Bibliothek. I de i Rigsarkivet opbevarede Christiania Kapitels Protokoller findes derimod alle Processens Dokumenter indførte, og disse ere da Hovedkilden for den følgende Beretning; hvor ikke udtrykkelig anden Hjemmel er opgiven, ere disse Dokumenter fulgte; af andre Kilder kan nævnes en Ansøgning fra en i Sagen indviklet Mand, nemlig Raadmand i Christiania Hans Madsen Fagerholdt, hvori gives en Del Oplysninger; fremdeles en Fremstilling af hele stridighedernes Gang indtil Midten af 1651, der vel har medfulgt Ansøgningen som et Bilag, da den er skreven med samme Haand som Ansøgningen. Forfatteren er ikke angiven, men det er utvivlsomt Mag. Niels Svendsen selv, hvilket maa sluttes saavel af den hele Tone i Fremstillingen, som af at hele Tirader næsten ordret stemme med hans Procesindlæg. Disse to Dokumenter findes i Statholderarkivets Brevskaber i Rigsarkivet og ere rimeligvis Originalerne selv; fremdeles
- ↑ Arnold söger vistnok at vise, at de fleste Beskyldninger for Kjætteri vare ugrundede, men har dog leveret saamange Citater, at man selv kan fælde en Dom (III, S. 130 flgg.).
