Mange af dem, hos hvem der var en dybere religiøs
Trang, vendte sig derfor bort fra den herskende Theologi; de
følte sig mere tiltrukne af en anden Retning, nemlig den, som
satte Religionens Væsen i en indre Forening med Gud, og
saaledes gjorde den mere til en Følelsens end Forstandens
Sag. – Allerede i det 16de Aarhundrede vare saadanne Mystikere
fremtraadte i den lutherske Kirke, blandt andre den
sachsiske præst Valentin Weigel og Skomageren fra
Görlitz Jacob Böhme. I mange Henseender ere vistnok disse
to forskjellige, men i een Ting stemme de overens, nemlig i sin
Afsky for de orthodoxe Theologer, og denne udtale de ogsaa
ofte djærvt nok. Paavirkede af Böhme fremtraadte derpaa
en hel Række af saakaldte Reformatorer, som med den største
Bitterhed angreb hele den lutherske Kirkelære og Kirkeorden.
Blandt dem kan mærkes Christian Hoburg, som det, da
han i det Følgende ofte vil komme paa Tale, vil blive nødvendigt
at omtale lidt udførligere, især da han enten slet ikke
eller kun kortelig anføres i de almindelige kirkehistoriske
Haandbøger. I Arnolds Kirchen- und Ketzergeschichte findes
der udførlige Efterretninger om ham, og, som man kan
vente efter den Aand, der gaar igjennem dette Verk, er han
der behandlet saa lempeligt som muligt. Studiet af Johan
Arnds Skrifter havde hos ham vakt Sandsen for den mystiske
Theologi; men denne tog senere en stærk sværmerisk
Retning under Paavirkning af Schwenkfelds Skrifter. Under
sit omflakkende Liv udgav han flere Skrifter, hvori han med
megen Heftighed drog tilfeldts mod den herskende kjødelige
sikkerhed og Fortrøsten til det ydre Kirkevæsen; han vilde
bringe Samtiden til at vende Blikket indad og formanede til
en mere levende virksom Christendom. Men da han herved
kom i opposition mod den herskende Theologi, blev han forfulgt
og jaget fra Sted til Sted; derved voxte Bitterheden hos
ham. Medens han før havde straffet de Misbrug af Læren,
Side:Theologisk Tidsskrift for den evangelisk-lutherske Kirke i Norge - Første Bind (1858).djvu/241
Denne siden er ikke korrekturlest
237
Om Mag. N. Svendsen Krönike I.