Prædikanter; de Angivelser, som Vidnerne fremførte om falsk Lære, bleve ikke videre paaagtede. Først i Maj 1651 er der atter Tale om urigtig Lære. Den 1ste Maj havde nemlig Mag. Niels paa Kapitlet givet tilkjende, at der i Alterbogen vare nogle Ord, som ej findes i Bibelen; den 24de Maj gav han paa Mag. Trugels’s Opfordring paa Kapitlet den Erklæring, at de Ord, han mente, vare disse: (thi han haver givet os sit Legem og Blod) „at æde og drikke til Syndernes Forladelse“. Naar de Ubodfærdige høre disse Ord oplæse, siger han, indbilde de sig, at de æde og drikke til Forladelse, endog det er umuligt, at de kunne bekomme den, al den Stund de ere ugudelige og ubodfærdige. – Videre findes ej antegnet om denne Sag; af Akterne i hans Proces i Kjøbenhavn 1655 sees der, at der i dette Aar (1651) blev ham forelagt 14 Spørgsmaal af det theologiske Fakultet i Kjøbenhavn, men hvorvidt denne Sag har været omhandlet der, vides ikke. Vistnok handledes der i dem om Nadveren, men det var om, at han over den lovbestemte Tid havde afholdt sig fra den. Hvorom disse Spørgsmaal forresten drejede sig, og hvem der havde foranlediget dem, oplyses ikke; han selv beretter, at han blandt Andet i sit Tilsvar til dem har erklæret, at de antichristelige Lærere ikke alene findes hos Papister og Calvinister eller andre Sekter, men kunde desværre ogsaa findes i vore Lande“, Noget han ogsaa, siger han, havde erklæret i sin sidste Prædiken i Christiania i Pintsen 1651. Af dette Svar kan man vel slutte, at de for en Del have været foranledigede af og have drejet sig om hans heftige Angreb paa Præstestanden, og de kunne saaledes betragtes som en Fortsættelse af den foregaaende Strid. Hvorvidt det er Christiania Præsteskab eller specielt Mag. Trugels, der har foranlediget dette Skridt fra Universitetets Side, kan ej afgjøres, men urimeligt er det ialfald ikke; som netop anført, var det Mag. Trugels, som indkaldte ham til at give Forklaring om sine
