Ytringer i Anledning af Nadverformaningen i Alterbogen, og desuden var det i Forliget af 1643 bestemt, at de, hvis der opkom nogen Strid om Læren, skulde henstille det til det theologiske Fakultets Afgjørelse; heri kan man maaske ogsaa søge Grunden til, at Dommen den 30te April ikke indlader sig paa Stridighederne om Læren. – Den Prædiken i Pintsen 1651, som han omtaler, har vel været en Tolvprædiken, hvilken han ifølge den forrige Aar fattede Bestemmelse var berettiget og forpligtet til at holde, og da det ej er rimeligt, at han efter disse Stridigheder fik prædike oftere, end det i den omtalte Bestemmelse var fastsat, saa har dette sandsynligvis været den sidste Prædiken, han holdt i Christiania. Den 22de Septbr. 1651 udgik der nemlig en kongelig Befaling til Bispen om at indkalde Mag. Trugels og Mag. Niels „for de af Hs. Majestæt dertil deputerede og betroede Mænd“, Gregers Krabbe, Statholder, og Thomas Kortsøn Vegener, Superintendent over Stavanger Stift. I Statholderarkivet findes Originalstevningen, udstedt af disse to Mænd den 12te Marts 1652 til Mag. Trugels og Mag. Niels. Det heder deri, at Bispen Mag. Henning Stockfleth havde ladet berette for dem, at han saavel efter kongl. Befaling af 22de Septbr. 1651 som efter Embeds Pligt havde fundet sig foranlediget til at tiltale dem, „formedelst adskillige mistænkelige Prædikener, utidige Forsamlinger, hemmelige Øvelser, høje og dyre Sigtelser, skadelige og utilbørlige Angivelser, hvormed I ikke alene udi Steden for Forenelse og Samfund, istedenfor Guds Ære og den christne Menigheds Opbyggelse hveranden skal have angreben og efter egne Passioner og ond Affektion paa Navn, Ære og Rygte hinanden med Mistanke have besmittet, udraabt og beskjæmmet, medens endog derved Christi Kirke paa dette Sted samt den ganske Menighed foruroliget, Præsteskabet berygtet og udført til forargelig Forhaanelse“. Heri havde de forbrudt sig ikke alene mod den Enighed,
