kan have faaet nærmere Oplysning om Sagen. Den 7de Juli udstedtes et Reskript[1], der lyder, som følger:
„Christian den Fjerde med Guds Naade Danmarks, Norges, Goters og Venders Konge.
Vor synderlig Gunst tilforn. Vider, eftersom os elskelig hæderlig og vellærd Mester Kjeld Stub, Sognepræst udi vor Kjøbstad Christiania, sig groveligen for nogen Tid siden imod Ordinansen og KirkeDisciplin haver forseet, idet han Borger-mester Laurids Ruus det højværdige Alterens Sakrament haver uden nogen lovlig Aarsag forbødet, hvorfor vi naadigst ville, at han samme sit Kald skal afstaa og det ikke mere betjene, mens hannem et andet Kald ville bevilge, hvortil han lovlig efter Ordinansen kan blive voceret og kaldet. Dermed sker vor Vilje; befalende dig Gud.
- Skrevet paa vort Slot Bergenhuus den 7de Juli
- Anno 1641.
- Skrevet paa vort Slot Bergenhuus den 7de Juli
| Under Vort Signet. Christian“. |
Udskrift: „Os elskelig ærlig og velbyrdig Hr. Jørgen Urne til Aasmark, Ridder, vor Mand, Raad, Statholder udi vort Rige Norge og Embedsmand paa vort Slot Akershuus, og hæderlig og højlærd Mester Oluf Boesen, Superintendent over Oslo Stift“.
I Dommen udtales altsaa ikke, hvem der havde Ret i Tvistens oprindelige Gjenstand; der siges kun, at Mag. Kjeld ikke havde nogen lovlig Grund til at forbyde Borgermesteren Nadveren, og at han havde forbrudt sig ved at gjøre det. Han erklæredes ikke for uværdig til at beklæde det gejstlige Embede, men det ansaaes ikke for raadeligt, at han vedblev i sit Embede i Christiania, hvor han havde lagt sig ud med Byens formaaende Mænd. Kongen og hans Raad maa have
- ↑ Originalerne til begge Reskripter findes i Rigsarkivet.
