godt Hjerte til sin Salighed næst Guds Ære, det ønsker jeg udaf Hjertet og er udi alle Maader vel tilfreds, at han annammes til Sakramentet. At jeg mig herefter vil have at rette, bekjender jeg med egen Haand.
Kjeld Stub“.
Ved dette Forligsmøde var altsaa Intet opnaaet; Mag. Kjelds Paategning vil jo intet Andet sige, end at han vilde tilstede Borgermesteren til Sakramentet, hvis han vilde give efter i Striden; dette skede ikke. Ligesaalidet nyttede det, at Statholderen den 21de December atter lod dem begge kalde ud til den paa Dødslejet liggende Biskop.
Nu stod Sagen hen et halvt Aars Tid, hvad enten nu nye Forligsforsøg ere prøvede, eller det var, fordi der i Mellemtiden indtraf Bispeskifte; den 6te Januar 1639 døde nemlig Bispen Niels Simensen Glostrup, og hans Eftermand Oluf Boesen blev ikke udnævnt før ud paa Sommeren. Imidlertid har man fundet, at det var umuligt at bringe Parterne til mindeligt Forlig, og Sagen maatte derfor bringes for Retten. Ved Kapitelsstevning af 20de Juli indkaldte Laurids Ruus Mag. Kjeld for Retten. Borgermesterens Klage gik ud paa, „at han under den christelige Kirkes Myndigheds og kongl. Maj.s naadigst derom udgangne Forordningers Skin og dog af sin private Avind og hadefulde Affect udi sine forordnede Medhjælperes Nærværelse meget dristeligen og ubesindeligen hannem forbødet det hellige og højværdige Jesu Christi Nadveres Sakramentes Brug og Delagtighed“, og han formente; „4at han sig i saa Maade mod sit hæderlig Embede meget mærkeligen og utilbørligen skal have forgreben og den kongelige Forordning groveligen misbrugt og overtraadt, for hvilket Altsammen han vedbørligen bør at stande tilrette og ved endelig retmæssige Dom at lide og undgjælde“.
Den 6te August mødte Parterne for Kapitelsretten, og efterat Statholderen forgjæves havde formanet dem til Forlig,
