blev det Mag. Kjeld betydet, at han „for adskillige Aarsagers Skyld – – og sønderlige udi saadan og deslige tvivlagtige Tilfælde“ skulde lade det bero med Bandlysningen. Mag. Kjeld gav paa Stedet en skriftlig Erklæring om, at han vilde rette sig efter Befalingen. Atter gjordes nye frugtesløse Mæglingsforsøg, ialt 7 Gange fra 10de November til 21de December. Blandt Andet heder det i Oluf Boesens Referat: „Den 8de December, der ingen Formaning hjælpe kunde, lod Statholder kalde paa Kapitlet udi Lectoris Biværelse Laurids Ruus og Helge Christoffersen, og befandtes dennem imellem ingen Uforligelighed, hvilket blev i Protokollen indtegnet, og Laurids Ruus tilstedt Alterens Sakramentes Brug; da blev og Mag. Kjeld med stor Vidtløftighed udaf Hr. Statholderen paamindt sig endda at betænke, efterdi han nu skinbarlig saa for Øjne og kunde mærke ingen Tvist ydermere Borgermester Laurids Ruus og Helge Christoffersen imellem at væren. Helge erklærede nemlig, at han ikke havde Andet udestaaende med Laurids Ruus, end at denne vilde forhindre hans Trolovelse, men dette var en Sag, som kunde afgjøres ved Lov og Dom; ja han benegtede endog, at han havde bedet Mag. Kjeld tage sig af hans Sag, Noget, han dog senere maatte erkjende at han havde gjort. I Anledning af, at Laurids Ruus blev tilstedt Sakramentet, findes en egenhændig Paategning af Mag. Kjeld saalydende:
„Efterdi jeg Underskrevne anbefales at undertegne, hvorledes jeg mig herefter vil holde, da erklærer jeg mig underdanigst, at efterdi jeg foreholdt haver Borgermester Laurids Ruus, at han sig ikke til Alterens Sakramente indstiller, førend han sig med sin Modstande forligt haver og beviser Ministerio sin tilbørlig Lydighed og Ære, da vil jeg hannem efter denne Befaling gjerne dertil annamme med samme Condition, som forskrevet staar, helst efterdi han sig erklærer Intet med Helge at ville have at skaffe; at det sker af et
