Side:Theologisk Tidsskrift for den evangelisk-lutherske Kirke i Norge - Andet Bind (1859).djvu 01.djvu/472

468

P. Coucheron,

Endelig bestemte Mag. Kjeld sig til at tage et afgjørende Skridt. Hans Medhjælpere give herom en meget udførlig Beretning, hvis Simpelhed og Ligefremhed synes at vidne for dens Sanddruhed; da den tillige giver et anskueligt Billede af begge de stridende Parters Færd, anføres det Væsentlige af den. I Begyndelsen af November Maaned vilde Mag. Kjeld atter gaa til Alters; „han bad os“, sige Medhjælperne, „at vi samtlige med ham udi Venlighed om en god Forligelse skulle anmode Borgermester, at han Helge Christoffersen af Hjertet vilde tilgive, og sagde: „jeg tror vist, at den gode Mand endnu lader sig bevæge“. Og der saaledes besluttet var, faldt Mag. Kjeld udi en Hjertesuk og græd bitterligen, saa at Taarerne løb hannem paa Kinderne, og bad Gud bedre sig, at saadan Forargelse skulde findes udi hans Menighed, ønskendes, at det kunde gaa lykkeligen af til Enighed; dette vi og samtligen ønskede; en Part af os sagde, at vi gjerne vilde give ti Rixdaler til de Fattige, at vi ikke skulde have Aarsage til at anmode ham derom. Svarede Mag. Kjeld med grædende Taarer, at han dertil gjerne vilde give for sin Person 100 Rixdaler til de Fattige; ydermere med grædende Taarer gjorde Mag. Kjeld en Formaning til os, at efterdi vi vidste, at Borgermester er en hastig Mand, at vi derfor saa som han udi Alting skulde os forholde hos hannem med Lemfældighed, dermed at forekomme hans Hastighed. – – En af os (Medhjælperne) blev først henskikket af Mester Kjeld med Begjæring, at Mester Kjeld maatte komme Borgermester Laurids Ruus i Tale, og der han forløvede noget længe, forføjede vi os efter ham og fandt baade ham og Borgermesteren staaende ved hans Rauer (sic) og Broen derover, og der vi havde hilset ham med en god Dag, begjærede Mag. Kjeld, at Borgermester vilde lade sig tale noget hemmelig med ham, og det udi Eenlighed og en Særsted udi Gaarden. Borgermester gav til Ansvar, at han vel kunde sige ham det paa