end jeg agter at holde det med ham. Sal. Her. Thomes (Laugesøn, den forrige Sognepræst) saa og vel til, hvad han gjorde“. Han bad derfor, at Mag. Kjeld skulde se til, at han ikke engang stødte sig paa ham, og dersom Mag. Kjeld og han havde Noget at tale eller Noget tilsammen, da findes det vel i sin Tid; bad dermed sige den Dannemand Mag. Kjeld en god Dag“.
Da disse Budsendelser Intet nyttede, og Mag. Kjeld, naar han kom selv, heller ikke fik Borgermesteren i Tale, saa passede han engang paa ham, da han var i Kirken og fulgte hjem med ham. „Jeg gjorde det*, siger Mag. Kjeld, „eftersom jeg Dagen derefter tog mine Synders Forladelse udi Kirken, og derfor vilde til et trygt Venskab tale fredelig med Borgermester, at ingen Ank i nogen Maade skulde være os imellem; – – og bleve vi da forligte og skiltes Venner ad. Item samme Tid, medens vi vare i Haven[1] tilsammen, plukkede Borgermester Kirsebær af Træerne og gav mig dem. Noch fik vi Mad tilsammen; var Borgermester og meget glad udover vor Samtale og sagde sig ikke at ville tage 1000 Rixdaler for den Dag; thi han nu først vidste, hvad for en Mand jeg var, med Mere, saa at vi, hvad vores egen Person angik, var vel med hverandre tilfreds, uanseet jeg hos Borgermester Andet anholdt, som min Person ikke selv angik, det han ikke vilde høre eller agte“. Mag. Kjeld havde altsaa ikke naaet, hvad der var hans Hovedformaal, nemlig at faa Borgermesteren og Helge Christophersen forligte; thi dette maa det være, som han sigter til med det „Andet, som ikke angik hans Person“. Klokkeren sendtes derfor atter til Borgermesteren, men fik kun afvisende og uhøflige Svar.
- ↑ Det er ikke urimeligt, at det er den Have, som ligger ligeoverfor det nye Universitet; Ruselökbakken skal nemlig have sit Navn af den her omtalte L. Ruus.
