hos Mag. Kjeld. Da denne nu heraf og af Borgermesterens uhøflige Færd i det Hele (han vendte f. Ex. Hovedet bort, naar Mag. Kjeld gik forbi ham i Kirken, for at undgaa at besvare hans Hilsen) troede at mærke, at han nærede de gamle uvenlige Følelser mod ham, vilde han, da han selv skulde gaa til Alters, forud søge at komme til en vis og fast Forligelse med ham og sendte i den Anledning Klokkeren til ham for at bede ham om at faa ham i Tale, men uden at det frugtede; ja han gik ogsaa selv til ham, men blev ikke indladt. Om denne og flere andre Budsendelser have vi en skriftlig Erklæring fra den Mand selv, der gik disse Ærinder, nemlig Klokkeren Simen Halsteenssøn. For at man kan se, med hvilken Mand Mag. Kjeld havde at bestille, anføres her en Del af denne Erklæring. Første Gang, han var hos Borgermesteren, fik han af hans Tjener den Besked, at han ikke kunde faa ham i Tale: „thi her er nogle Fremmede i Stuen hos Fader, og han er med en temmelig Rus“. Anden Gang gav han det Svar, „at Mag. Kjeld vidste, hvor han boede, og dersom han vilde ham Noget, da kunde han gaa til ham; han var ikke hans Dreng; han agtede heller ikke at gaa til Nogen, som sendte Bud til ham, uden til Statholderen“. Videre beretter han: „Anno 1638, vor Frue Dag i Julio, gik jeg efter Mag. Kjelds Befaling til Borgermester Laurids Ruus og sagde hannem en god Dag paa Mag. Kjelds Vegne og bad, at han vilde gjøre vel at møde hjemme hos hannem for ham og hans Medhjælpere imorgen Kl. 8. Mag. Kjeld vilde gaa saa langt for ham en anden Tid igjen, thi han havde Noget at tale med ham i Medhjælpernes Nærværelse paa sit Embeds Vegne. Borgermesteren svarede: Mag. Kjeld har ikke længere Vej til ham, end han har til ham; han havde ligesaameget at betyde som Mester Kjeld, og han tjener ikke Mag. Kjeld; men om det derom skulde gaa (sic), da tjener Mag. Kjeld ham; „han er min Tjener; jeg vil ikke nænne ham bedre,
