Mægling afviste dog Borgermesteren, da han paastod, at Sagen var verdslig, og at Mag. Kjelds Indblanding saaledes var uberettiget.
Hertil kom ogsaa, at L. Ruus nærede personlig Uvilje mod Mag. Kjeld; det var nemlig i et Gilde nys forud kommet til aabenbart Brud mellem dem. Denne Sag kom fore senere i Processens Gang, og alle de Tilstedeværende maatte afgive sit Vidnesbyrd om den. Beretningerne give adskillige Oplysninger om den Tids selskabelige Liv, og Indholdet af dem hidsættes derfor. Mag. Kjelds Skildring af, hvad der foregik i Selskabet, lyder saaledes: „Den Dannemand Peder Jørgensens Trolovelse skede den 4de Januar 1637: da om Aftenen, som jeg vel ihukommer, vor Borgermester, hel vel beskjænket, opknepte sin yderste Trøje, tog sig udi Buxelinen med den ene Haand, sprang af sit Sæde udi en Dands, som jeg og med udi var, løb med et Glas paa Haanden nogle Gange rundt omkring, forhindrede og spredte Dandsen, og der han vilde sig nedsætte, faldt hannem, eftersom han var beskjænket, Glasset af Haanden paa Jorden, og hans Hustru Marthe Jensdatter hannem tog ved Armen og fulgte ham ud ad Døren“. Mag. Kjeld tilføjer, at han hverken i Ord eller Gjerning gjorde Borgermesteren nogen Fortræd, Noget, som han mener, de tilstedeværende Gjæster kunne bevidne. De Beretninger, som gives af nogle af disse, stemme ogsaa i Hovedsagen overens med Mag. Kjelds, nemlig at Borgermesteren var beruset, og at han forstyrrede Dandsen. Nærmere Oplysning om Sammenstødet mellem ham og Mag. Kjeld gives af kongl. Tolder Peder Radtke og hans Kone: „Mag. Kjeld dandsede for med et Glas i Haanden og havde Fordandsen; da tog Borgermester Laurids Ruus en Kvinde op og dandsede med, var hel drukken og kom omkring Mag. Kjeld i Dandsen og dandsede hannem fore, hvorudover denne blev vred og truede ham med et Glas, som han havde i Haanden;
