Sagen er temmelig indviklet og Oplysningerne om dens
egentlige Sammenhæng ere sparsomme, saameget mere som
Mag. Kjeld erklærer, at han ifølge Embedspligt ikke kan indlade
sig paa Detaillerne i Sagen. Foreløbig gives her en kort
historisk Oversigt, for at man nogenlunde kan faa Rede paa,
hvad der passerede, før den egentlige Proces begyndte. Gjenstanden
for Tvistigheden er vistnok ikke af stor Betydning,
men de Aktstykker, som i Anledning af den fremkom, give
adskillige Oplysninger om Forholdet mellem Præst og Menighed
i de Tider og lade os tillige faa et Indblik i den Tids
private Liv.
Borgermester L. Ruus søgte at hindre Trolovelse mellem en af Byens Borgere Helge Christophersen og Maren Jensdatter, hvis Slægtning og Formynder Borgermesteren maa have været. Grunden hertil var, at han mistænkte Helge for at være trolovet i Holland. I den Anledning hanvendte Helge sig til Mag. Kjeld og bad ham „hjælpe til hos Borgermester, at han maatte faa Trolovelse med Pigen, eftersom Borgermester derudi var ham imod. Men Mag. Kjelds Overtalelser synes ikke at have frugtet noget hos Borgermesteren; alligevel gik Trolovelsen for sig. Helge blev derfor af Borgermesteren (ifølge Forordn. af 1582 om Ægteskabssager) indstevnet for Kapitelsretten den 7de Marts 1637, men der afgjordes Intet i Sagen; den blev udsat, „eftersom Statholders Betænkende er, at naar Vandet bliver aabent, skal erfares, om Helge er trolovet udi Holland med et Kvindfolk, som formenes“.
Hvordan Efterretningerne fra Holland lød, berettes ikke, men de kunne vel ikke have været ugunstige for Helge, da Borgermesteren naturligvis i saa Fald vilde have beraabt sig paa dem; imidlertid vedblev han dog fremdeles at gjøre Indsigelse mod Trolovelsen, og Mag. Kjeld fortsatte sine Bestræbelser for at forlige dem med hverandre i al Mindelighed. Denne
