historie siger om den Sag Følgende: „Da Manden elskede Studeringer, der udfordre stille Ro, og følte, han tjente til noget Mere og kunde udrette Andet end gjøre idelige Opvartninger, overløbes af Lediggjængere, disse Tidens Mordere, hindres fra Fremgang udi alvorlige, Eftertanke udfordrende Videnskaber ved bestandig Løben og Renden til mange Forretninger af det Slags, som kræve mere Hestekræfter, end sund Sands, og kan forrettes ligesaa godt af en Lærd som af en Ulærd, søgte han Landet, altid behageligt for den Tænkende og Arbejdsomme, og blev Sognepræst til Ullensaker“. Det kan vistnok ikke benegtes, at Mag. Kjeld, der var en Mand med videnskabelige Interesser, kan have følt sig misfornøjet med sin Stilling under disse for hans Studier ugunstige Forhold, men det hele Citat af Hammond synes dog mere at bære Præget af at være et almindeligt Ræsonnement, end at være støttet paa bestemte Kjendsgjerninger. Hans Dattersøn (i det anførte Manuskript) angiver Grunden noget bestemtere; han siger, at han drog fra Christiania, „dertil foranlediget af Magistratens Chicaner, som contrecarrerede[1] ham i de Anstalter, han vilde indrette i Kirkestaten“, og Gjessing i (sine „Jubellærere“) siger, at Aarsagen til Flytningen var, at han var kommen i en fortrædelig Stridighed med Raadmand Ruus, fordi han havde beskyldt ham for et Fruentimmer. I Oslo Domkapitels Protokoller, der opbevares i Rigsarkivet, findes vidtløftige Dokumenter til en Proces mellem Mag. Kjeld Stub og Borgermester i Christiania Laurids Ruus; denne Proces er det vel ogsaa, som Provst Stub og Gjessing sigte til, men som det ikke lader til, at de have havt nogen nøjagtig Kundskab om. Der skal i det Følgende vises, at de have været paa ret Spor, naar de angive den som Anledning til Forflyttelsen.
- ↑ rettet for: „contrecarerede“.
