Mand af Menigheden, hvem noget større Troesinderlighed var bleven forundt, og som heller ikke forsømte at aagre med sit Pund, formaaede desuagtet, formedelst manglende Dannelse og visse Ejendommeligheder i sit Væsen, kun saare Lidet og næsten Intet udenfor de lavere Stænder.
Saaledes stode Sagerne omkring Aaret 1850. Vil man nu i Korthed angive Resultatet af de foregaaende Betragtninger, saa vil Ejendommeligheden hovedsagelig vise sig at bestaa i en gjennem alle Forholde gaaende og i og for sig hel naturlig Løshed, der selvfølgelig stærkest maatte fremtræde der, hvor de mindst synbare Baand gives, i det religiøse Liv, men naturligvis ogsaa i de andre Forholde, der ligge dette nær, i ethvert af de Forholde, der væsentlig opretholdes indenfra, ved en af Naturen given Auktoritet. Dertil bliver da som senere Faktor at føje den gjennem den nærmest foregaaende Tidsalder i det Hele gaaende rationalistigke Lunkenhed, som her af de nævnte Grunde varede noget længere, end paa mange, om just ikke alle andre Steder.
Omkring Aaret 1850 begyndte en anden Tidsalder. Livet begyndte hist og her at bære Spor af noget større Alvor, som vistnok ikke udelukkende var christeligt-religiøst, men dog var Alvor, forsaavidt som Flere af de højere Stænder begyndte at føle Mishag til og Kjede ved en altfor hyppig Selskabelighed, der desuden unegtelig i den nærmeste Fortid ved Kunst var opretholdt fra ganske enkelte Hold. Man var i det Mindste kjed af det Gamle og følte Trang til noget Nyt, til noget Alvorligere. Byens lille Samfund var desuden af politiske Grunde og formedelst kolliderende Særinteresser i det Større eller Mindre temmelig splittet. Paa de lavere Stænder havde Afholdsforeningen begyndt at øve Indflydelse. Ved denne Tid havde ogsaa en nys ansat Præst ved ivrig og af adskillige Gaver støttet gejstlig Virken tiltrukket sig nogen Opmærksomhed, især af de lavere Stænder. Ansæt-
