Hopp til innhold

Side:Theologisk Tidsskrift for den evangelisk-lutherske Kirke i Norge - Andet Bind (1859).djvu 01.djvu/455

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
451
Bidrag til den tromsöiske Vækkelses Historie.


Sees nu hen til Livet, saa gjør man rettest i at betragte de lavere og højere Stænder hver for sig. De Første have kanske ikke synderlig adskilt sig fra andre Byers tilsvarende samtidige Befolkning, undtagen i en større Tilbøjelighed til Ødselhed og deraf følgende temporært økonomisk Tryk. Religiøsiteten, medbragt i et ringe Mon, er under de herværende Forholde ikke forbedret; Almuerne i disse Egne have af alle Grunde i Fortiden maattet staa temmelig lavt i denne, som i de fleste andre Henseender.

De højere Stænder, hvis Masse for Øvrigt har undergaaet mange Blandinger, have for nogle Aar siden havt et mindre godt Rygte i det øvrige Land, men vistnok i højere Grad end fortjent. Hvorledes det kan have været for 20 à 30 Aar siden, skal være usagt; Lastefuldhed har dog i det Hele ikke almindelig hersket, men vel, som i flere Smaastæder paa Kysten, et temmelig frit Liv. I de senere Aar før 1850 var Selskabeligheden, som forhen var gemytlig og ligefrem, gaaen over til en Luxus og Fornemhed, der vistnok havde den gode Virkning, at den udryddede overdreven Nydelse af Drikkevarer, men som formedelst de nævnte Egenskaber og sin overdrevne Hyppighed maatte gjøre en Del af Befolkningen mindre livsfrisk, end Tilfældet ellers plejer at være under saa smaa Forholde. Den stærke Selskabelighed holdtes igang af enkelte Højerestaaende, hvem formodentlig Livet her faldt tungt, og de Øvrige, som kunde, fulgte i Almindelighed med, men tildels blottede for Evne til at suge den Smule Sødme, som den mere Udviklede dog altid ved at hente selv paa golde Marker.

At disse Omstændigheder i Forbindelse med fordums Dages almindelige og her noget varigere Rationalisme gjorde Folket aandelig mat, vil ikke forundre Nogen. Ordet forkyndtes purt og med Alvor i nogle Aar, men Jordbunden vedblev unegtelig alligevel at være temmelig brak. En enkelt