Hopp til innhold

Side:Theologisk Tidsskrift for den evangelisk-lutherske Kirke i Norge - Andet Bind (1859).djvu 01.djvu/453

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
449
Bidrag til den tromsöiske Vækkelses Historie.

nødvendigt, at betragte Kaldets forskjellige Dele hver for sig. Først udsondres nu den sydlige og i alle Henseender bedste Del af Landsognet, nemlig Malangen og nærmest Tilstødende lige til Omegnen vestenfor og tildels nordenfor Tromsø; men her er heller ingen Dissenter eller nogen kirkefiendsk Vækkelse, men efter alle Mærker alligevel christeligt Liv. Hvad der staar igjen, er væsentligt Tromsø By og Balsfjorden. Begge disse Dele have en Ting tilfælles, og hvorved de adskille sig fra den før nævnte Del, nemlig, i det Store talt, at være ny, uden Fortid og med en hurtigt sammenhobet Befolkning, der især i Balsfjorden desuden bestaar af forskjellige Nationaliteter, Nordmænd, Kvæner og Finner, begge Dele fornemmelig i dens indre Strækning, der ogsaa er den uroligste. Balsfjordens Befolkning var indtil de senere Aar, lige henimod 1850, bekjendt som daarlig, isærdeleshed hengiven til Drukkenskab og Slagsmaal, i maadelig økonomisk Forfatning, dog dengang i temmelig rask Fremgang til det Bedre. Det bør nemlig bemærkes, at Anlægget af Tromsø og denne Byes Trivsel har havt en højst velgjørende Indflydelse paa de Distrikter, som have kunnet staa i Forbindelse med den, og i Almindelighed i samme Forhold, som de ere den nær. Befolkningen har hævet sig til større Selvstændighed, til større økonomisk og aandelig Kraft. Det Punkt, i hvilket Byanlæg ofte have virket skadeligt paa de nærmeste Distrikter, nemlig ved at give en lettere Adgang til spirituøse Drikke, har dels af de ovennævnte Grunde, dels og især siden Tromsø Afholdsforenings Stiftelse, ikke vist sig saaledes her. Drukkenskabslasten har i Tromsø Landsogn i det sidste Tiaar været i stærkt Aftagende og existerer i de sidste Aar næsten ikke. Hvor den holdt sig længst, var i Balsfjordens indre Dele.

Vi komme nu til Tromsø By, der, som allerede sagt, ogsaa er ung. Byen er vistnok paa en Maade til siden Slutningen af forrige Aarhundrede, men har dog i de sidste 20 Aar